CHARLOTTENLUND (ekstrabladet.dk): Da den 61-årige travtræner Arvid Olsen
tirsdag aften talte med Ekstra Bladet inden løbenen på Jägersro-banen i
Malmø, kom snakken et øjeblik ind på, at pensionsalderen nærmer sig.
Siden den samtale har han vundet to travløb med Osbourne tirsdag og nu Nok'en Frækkert, og med sejren i et montéløb mandag i Halmstad har stalden kørt godt 100.000 kroner ind i denne uge.
- I går talte du om pension. Nu har du vundet to sejre siden?
- Det gælder om at stoppe på toppen. Pengene pynter lidt i den slukne kasse, og det var dejligt at sidde i tredje spor og dårlig kunne holde hesten, mens de andre havde nok at gøre med at holde fast.
- Jeg tror, at hesten er ved at finde ud af, hvordan det fungerer. Det var topflot, det som den gik i dag, sagde Arvid Olsen til Ekstra Bladet.
