Persondata politik

Købte derby-emne for bare 6500 kroner

V65 Søndag: Benny og Henriette Friis fra Skive kan sensationelt få Rasmus Toft med i derbyet

Sport Trav mest læste

Seneste i trav

 

50-årige Benny Friis råbte højest og længst, da travhesten Rasmus Toft for lidt under tre år siden var på auktion i Skive.

Egentlig behøvede han ikke galpe ret længe, for hammeren faldt allerede ved 6500 kroner.

- Ja. Men det var plus moms, siger hestemanden, dermed blev ejer af en travhest, der på søndag står med ret gode chancer for at komme med i dansk travderby om to uger.

- Jeg så faktisk kun på hesten. Jeg synes, at den havde en fantastisk bygning. Det var først bagefter, at jeg også så, at den havde en o.k. afstamning, siger Benny Friis, der sammen med sin 42-årige kone Henriette ikke har haft en nem vej mod Derbyprøverne.

Jagter fem på stribe
- Hvis heste kan have børnesygdomme, så har den haft alle tre gange. Samtidig voksede den så meget som to-års, at det var umuligt at træne regelmæssigt med den.

- Senest har den været ramt af orm i maven, og derfor har den kun startet fem gange i sit liv, siger Benny Friis, der kan kigge tilbage på en andenplads efterfulgt af fire sejre.

- Der er ingen tvivl om, at den her hest har et helt specielt talent. Det kan man se på den fightervilje, som den har vundet med, selv om den ikke har været helt i orden.

- Ved den seneste start vandt den, selv om den kun var 70 procent klar. Nu er den på omkring 90, siger Benny Friis, der ikke starter hesten i derbyet for enhver pris.

Nevøen kører
- Hesten skal på søndag vise, at den kan være med. Bliver den slæbt i mål som nummer to, så skal den ikke med. Jeg synes, at derbyet er lige tidligt nok for den.

- Jeg ville gerne, at det først var i oktober, siger Benny Friis, der lader sin nevø Morten Friis køre hesten i Derbyprøven på søndag, hvor nummer et og to går i Derbyet.

Lykkedes det, så bliver det ægteparrets første start i derbyet, men de har været tæt på før.

- Vores hoppe Mandy var med i Hoppederbyet, og det var en stor oplevelse. Jeg er bare stadig ked af, at jeg ikke selv måtte køre den i løbet.

- Det er helt klart, at en start travderbyet bliver det største, som vi kan nå, siger Benny Friis, der ligesom hustruen på det nærmeste er vokset op blandt heste.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik