Få regnede med, at Jeppe Juel og Spikeld ville vinde Dansk Trav Kriterium for
lidt over en måned siden.
Vinderodds var 89!
Søndag får parret en ny chance til at bevise, at sejren ikke var en
tilfældighed, når Billund Trav er vært for Grand Circle 3-års Championat.
Jeppe Juel mener dog ikke, at hesten har noget at bevise.
– Er Spikeld Kriteriesejren værd?
– Ja, det synes jeg. Han var bedst på dagen, og han fik ikke noget forærende.
Hesten gik selv fremad og trak de andre frem.
Jeppe Juel havde en succesdag, inden Spikeld vandt det store løb, havde
nordjyden også vundet Kriterium tøstløbet med Snappy Rose.
Efter de to sejre gjorde det mindre, at Jeppe Juel inden havde sendt afbud på
vegne af Stelton.
– Er Spikeld din bedste tre-åring?
– Det skal han bevise. Med det, han gjorde i Kriteriet, så har han ikke noget
at skamme sige sig over. Han har døjet med så mange ting, som har sat ham
lidt tilbage og har nok været mere syg, end vi regnede med. Han voksede
meget og havde nogle infektioner.
– Du har tidligere sagt, at Stelton er en bedre hest?
– Ja, og det, Stelton gjorde op til kriterieprøverne og i selve prøven, var jo
også ganske fænomenalt, så det har hele tiden været ham, vi satsede på.
Men jeg må sige, at Spikeld virkelig trådte i karakter på dagen, og i dag
er de nok mere jævnbyrdige. Spikeld er nok mere hårdfør end Stelton, og det
er jo bare dejligt, at vi har så gode treåringer.
– Hvordan vurderer du chancerne søndag?
– Som jeg ser det har alle de gode heste i løbet fået dårlige startspor.
Nummer 9, 10 og 11 er vel de bedste heste, og hvis der ikke bliver kørt
stærk af de forreste, så vinder vi ikke.
Bliver der kørt frisk til, så kan vi sagtens vinde løbet. Spikeld skal nok
klare sig, og sejren i Kriteriet skal ikke negligeres. Det var den bedste
hest på dagen, der vandt.
Jeppe Juel kører også Stelton (4 i V65-2) i trøstløbet. Den får ligesom
Spikeld Ekstra Bladets vindertip.
Desuden tror han mest på en helt tredje køretur.
– More Than Enough (4 i V65-1) har haft en lille down periode, men er nu
begyndt at træne for fuldt igen. Han gik et trænings arbejde med Spikeld i
denne uge, og han er nok min bedste chance, siger Jeppe Juel.
Ekstra Bladets Travside:
ekstrabladet.dk/trav
