Det kom noget bag på Jeppe Juel, at Spikeld galopperede i sidste sving af
Grand Circle 3-års Champoinatet i Billund søndag eftermiddag.
Hesten der vandt Dansk Trav Kriterium i sidste måned var ellers perfekt placeret bag løbets seneste vinder Stand And Deliver, som blev kørt af Birger Jørgensen.
Se også: Læs også: Succestræner roser kusk
- Uden den galop, så var vi i hvert fald blevet toer, sagde Jeppe Juel til Ekstra Bladet efter løbet.
- Det var midt i sidste sving, at den pludselig tabte travet. Det kom bag på mig. Hesten føltes utrolig stærk, og vi skulle bare følge Birger. Det kan være, at Spikeld har en lille skade. Det må vi hjem og se på.
Se også: Læs også: Rudbeck bare vinder og vinder
Jeppe Juel fik en god start på dagen og vandt både trøstløbet med Stelton og et klasseløb med More Than Enough.
- Mine heste først på dagen var gode. More Than Enough legede jo kispus med konkurrenterne, siger Jeppe Juel.
