Det var en rigtig oddsbombe, der sænkede de danske deltagere i Sølvdivisionen.
Trods det umulige startspor 8, så var det Peter Untersteiner, der var først i mål med Harry Haythrow. Parret vandt lige for næsen af danske Bo Westergaards deltager Sune Palema, der havde Johnny Takter i sulkyen.
Vinderodds var 32,88 og kun tre procent af de indleverede V75-kuponer havde vinderheste krydset af.
- Der er jo derfor, at der bliver millionudbetalinger i V75. Det er ikke alt, der er forudsigeligt, sagde den svenske vinderkusk efter sejren på Jägersro-banen ved Malmø.
- Hesten havde et dårligt spor og har ikke startet i lang tid. Der var mange, der ville være i andet spor, men vi endte som fjerde indvendigt og derfra løste det hele sig i sidste sving, sagde Peter Untersteiner.
Morten Friis blev nummer fire med Politiken, mens Rock Hollywood (Steen Juul) og Flemming Jensens Vinnalt Herkule, som Björn Goop kørte ikke var med i afgørelsen.
Vindertiden var 1.11,6/1640 meter autostart (50,3 km/t.).
Classic Grand Gru femte
I Gulddivisionen blev Classic Grand Cru femte bag vinderen Saston. Johnny
Takter, der kørte hesten for Steen Juul, trak hesten ud til angreb i sidste
sving og fik tredje spor i opløbssvinget. Dermed blev der alt for langt frem
til vinderen Saston, og da Classic Grand Cru ikke havde startet længe, slap
kræfterne op.
Det var også meningen, at O'Grady skulle starte i løbet. Men den blev slettet.
Dansk dobbeltsejr
Tidligere på dagen var der sejr til team Bo Westergaard fra Nørresundby.
Johnny Takter var gæstekusk i Klasse II-løbet, og han lod Nougat Ås overtage
fronten tidligt i løbet. Der blev parret. De vandt sikkert foran Queen Koea,
der havde den danske kusk Nicolaj Andersen i sulkyen.
Der var 100.000 svenske kroner i førstepræmie. Vindertiden var fine 1.13,1/1640 meter autostart (49,2 km./t.).
