Persondata politik

Det forkerte hattrick

V65 Odense: Solstrålen ødelagde Rudbeck og Jørgensen-hattrick og tog sin tredje storløbssejr i træk

  • Solstrålen vinder Grand Circle 3-års Hoppe Championat. (Foto: Lasse Jespersen)
Solstrålen vinder Grand Circle 3-års Hoppe Championat. (Foto: Lasse Jespersen)
1 af 1
 

ODENSE (ekstrabladet.dk): På forhånd så det ud til, at Peter Rudbeck og Birger Jørgensen skulle vinde storløb tre søndage i træk. Men det blev et helt andet hattrick, da resultatet af Grand Circle 3-års Hoppe Championat var gjort op.

Det blev nemlig den svensk ejede Solstrålen, der tog sin tredje sejr i træk i danske storløb. Den har nu vundet: Dansk Hoppe Kriterium, hoppernes Avlsløb og nu storløbet i Odense. Hvilket hattrick!

Se også: Lynkupon vandt 200.000 kroner

Solstrålen er i år blevet handlet fra Bornholm til Bolnäs i Sverige, og med en årsindtægt på over en halv million må den handel være tjent ind.

I Odense sendte Peter M. Andersson hesten til spids straks fra start. Solstrålen viste igen, at den er i en klasse for sig selv med hensyn til starthurtighed, og den var snart mere end en længde foran.

Det bedste løb nogensinde
Birger Jørgensen blev i andet spor med favoritten Sweet Home Alabama, og den kom til at sidde udvendigt på Solstrålen. Det blev for hårdt, og favoritten straks gevær i begyndelsen af opløbssvinget. Den nåede dog flot hjem til andenpladsen.

Men helt uden chance for at slå Solstrålen.

- Det er nok det bedste løb, som hun har gået nogensinde, sagde vinderkusken Peter M. Andersson i sejrsinterviewet på tv-kanalen Racing Live.

- Vi havde jo mødt Sweet Home Alabama i Kriteriumsprøven, så jeg vidste godt, at vi kunne tage spids. Jeg satsede på det fra start, og det afgjorde løbet, sagde han videre.

- Hun var ikke helt frisk efter sejren i Aalborg, men vi har fået hende klar igen, og jeg kunne mærke i opvarmningen, at alt var, som det skulle være.

- Nu ser vi frem mod 4-årssæsonen. Vi har en hel vinter til at træne i, og jeg er sikker på, at vi slutter sæsonen med den her sejr, siger svenskeren.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Steffan Kærulf Frandsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik