Trav

De skal drille succesduo

V65: Et stærkt felt kan ødelægge Rudbeck og Jørgensens drømme om storløbshattrick

  • Starlet Beat og Jeppe Juel har tidligere i denne sæson besejret Sweet Home Alabama. Det var netop i Odense. (Foto: Lasse Jespersen)
Starlet Beat og Jeppe Juel har tidligere i denne sæson besejret Sweet Home Alabama. Det var netop i Odense. (Foto: Lasse Jespersen)

Det kan blive tredje søndag i træk, at Birger Jørgensen og Peter Rudbeck bliver hyldet efter en storløbssejr.

Men selv om Sweet Home Alabama (2 i V65-6) har vist sig som den stærkeste blandt de tre-årige hopper, så får de intet forærende i Grand Circle 3-års Hoppechampionat.

Se også: Succesrig familie klar til ny triumf

- Det er jo et fantastisk løb så sent på sæsonen. Alle dem, der har gjort sig gældende i storløbene i år, er med. Det er nærmest Dansk Hoppe Kriterium om igen. Det bliver langtfra nemt, siger Birger Jørgensen, der kører Peter Rudbecks hest.

Der er ejeren Peter Rudbecks ønske, at Birger Jørgensen kører til fra start og forsøger at holde starthurtige Solstrålen væk fra fronten.

Læs også:

Se også: Solstrålen peppes op

- Sidste kunne vi ikke holde hende ude, og det er langt fra sikkert, at det kan lade sig gøre. Solstrålen viste i Aalborg, at den ikke havde så meget at skyde med. Den så lidt slidt ud, men den rejser jo også mange, mange kilomter fra Bolnäs til Danmark hver gang, siger Birger Jørgensen.

Lurer på chancen
Flere andre lurer på chancen, hvis Sweet Home Alabama og Solstrålen får kørt livet af hinanden.

Steen Juul kører Souris De Vie (4) for Henrik Thomsen.

- Den gik godt i seneste start. Jeg tror, at positionerne bliver meget afgørende, og den er ikke dårligere end de andre, siger Steen Juul til Ekstra Bladet.

- Jeg har ikke bestemt, hvor offensive, at vi skal være. Når de kommer fra Henrik, så plejer de at være i orden, og hun har vist, at hun kan være de andre, siger han.

Løbets dark horse er Starlet Beat (8), der er ligeså gode som favoritterne, men meget hæmmet af startsporet i yderbanen.

- Det er det værst tænkelige startspor, men hesten har trænet som aldrig før. Det har hun gjort sindssygt godt, siger Jeppe Juel.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

EKSTRA BLADETS V65-FORSLAG

Odense, søndag 25. november

V65-1: 1-11

V65-2: 1-9-3-4

V65-3: 9-1

V65-4: 8-5-6-2

V65-5: 9

V65-6: 2-3

128 kroner

Følg Ekstra Bladet Trav

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Trav
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Peter Roelsgaard
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.