Trav

Stor bøde til åbenmundet træner

9 dage til Derbyet: DTC idømmer Tomas Malmqvist 10.000 kroner i bøde for udtalelser om dommerne

  • Den svenske travtræner Tomas Malmqvist har været efter de danske dommere, siden Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix. (Foto: Lasse Jespersen)
Den svenske travtræner Tomas Malmqvist har været efter de danske dommere, siden Jydsk 4-årings Hoppe Grand Prix. (Foto: Lasse Jespersen)
1 af 1
 

Dansk Travsports Centralforbund har idømt Tomas Malmqvist en bøde på 10.000 kroner.

Den ankommer til den svenske travtræner efter udtalelser om dommerne i søndags i forbindelse med Derbykvalifkationsløbene.

Svenskeren sagde inden, at han sendte Ragna Opal ud i kvalifikationen til Racing News, at han troede, at hesten ville vinde, hvis ikke dommerne havde spillet på en af de andre heste.

Se også: Svensker i centrum

Klaus Storm, der er direktør i DTC, siger i en pressemeddelelse.

- Med sine udtalelser i Racing Live-udsendelsen har Tomas Malmqvist bragt travsporten i miskredit, da han direkte anfægter dommernes integritet. Det er et angreb på hele travsportens troværdighed, og DTC kan ikke acceptere, at enkelte aktive med deres udtalelser bringer denne i tvivl.

- DTC anerkender, at der skal være højt til loftet og plads til diskussion i travsporten, men udokumenterede og injurierende udtalelser, som dem Tomas Malmqvist kom med i søndags, er direkte skadelige for travsporten.

Ekstra Bladet har også talt med Tomas Malmqvist.

- Det var selvfølgelig ikke smart sagt af mig. Jeg betaler bøden, men jeg synes ikke, at det løser problemet for dansk travsport. Jeg har talt med mange andre trænere, og de tænker alle det samme om dommernes habilitet, siger træneren.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Følg @pomaEB Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Følg @langwadt Nyhedsredaktør lige nu:Søren Lauridsen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik