Trav

Oddsbombe sænkede danskerne

V75: Sune Palema var bedst af de danske deltagere i Sølvdivisionen

 

Det var en rigtig oddsbombe, der sænkede de danske deltagere i Sølvdivisionen.

Trods det umulige startspor 8, så var det Peter Untersteiner, der var først i mål med Harry Haythrow. Parret vandt lige for næsen af danske Bo Westergaards deltager Sune Palema, der havde Johnny Takter i sulkyen.

Vinderodds var 32,88 og kun tre procent af de indleverede V75-kuponer havde vinderheste krydset af.

- Der er jo derfor, at der bliver millionudbetalinger i V75. Det er ikke alt, der er forudsigeligt, sagde den svenske vinderkusk efter sejren på Jägersro-banen ved Malmø.

- Hesten havde et dårligt spor og har ikke startet i lang tid. Der var mange, der ville være i andet spor, men vi endte som fjerde indvendigt og derfra løste det hele sig i sidste sving, sagde Peter Untersteiner.

Morten Friis blev nummer fire med Politiken, mens Rock Hollywood (Steen Juul) og Flemming Jensens Vinnalt Herkule, som Björn Goop kørte ikke var med i afgørelsen.

Vindertiden var 1.11,6/1640 meter autostart (50,3 km/t.).

Classic Grand Gru femte
I Gulddivisionen blev Classic Grand Cru femte bag vinderen Saston. Johnny Takter, der kørte hesten for Steen Juul, trak hesten ud til angreb i sidste sving og fik tredje spor i opløbssvinget. Dermed blev der alt for langt frem til vinderen Saston, og da Classic Grand Cru ikke havde startet længe, slap kræfterne op.

Det var også meningen, at O'Grady skulle starte i løbet. Men den blev slettet.

Dansk dobbeltsejr
Tidligere på dagen var der sejr til team Bo Westergaard fra Nørresundby. Johnny Takter var gæstekusk i Klasse II-løbet, og han lod Nougat Ås overtage fronten tidligt i løbet. Der blev parret. De vandt sikkert foran Queen Koea, der havde den danske kusk Nicolaj Andersen i sulkyen.

Der var 100.000 svenske kroner i førstepræmie. Vindertiden var fine 1.13,1/1640 meter autostart (49,2 km./t.).

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

RESULTAT V75

Lørdag 24. november

V75-1: 6 Udo's Oiler

V75-2: 11 Edward Ale - udgået 6, 10

V75-3: 6 Denim Boko

V75-4: 6 Nougat Ås

V75-5: 5 El Mago Pellini - udgået 4

V75-6: 8 Harry Haythrow - udgået 6,11

V75-7: 6 Saston - udgået 12

Gevinster for 7 rigtige: 103.371 kr

Gevinster for 6 rigtige: 505 kr

Gevinster for 5 rigtige: 45 kr

Følg Ekstra Bladet Trav

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Trav
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen

Velkommen. Vi er rigtig glade for dit besøg!

Men vi er knap så glade for at se, at du blokerer for annoncer.

Vores annoncer gør det muligt for os at tilbyde en stor del af vores indhold – helt gratis.
Hvis du tillader annoncer på ekstrabladet.dk, kan vi blive ved med at servere dig gratis nyheder. Måske værd at overveje en ekstra gang?

Er du EKSTRA-abonnent?

Oplever du problemer? Kontakt webmaster@eb.dk

Når du besøger ekstrabladet.dk tjekker vi, om du blokerer annoncer. Sådan gør vi.