Trav

Lynkupon vandt 200.000 kroner

V65 Odense: En lynspiller brugte 192 kroner på at hente hele puljen - og han var i den grad heldig

  • Nobodybeatsthebeat vandt det ene af de seks V65-løb. (Foto: Lasse Jespersen)
Nobodybeatsthebeat vandt det ene af de seks V65-løb. (Foto: Lasse Jespersen)

En spiller på danskespil.dk har modtaget en mail om en gevinst på 204.092 kroner.

Personen indløste nemlig en lynkupon, og den var ene om at indeholde alle seks vinderheste i søndagens V65-spil i Odense. Det udløser gevinstgarantien på 200.000 kroner, og så er der tilmed følge gevinster for fem rigtige.

Se også: Det forkerte hattrick

Utrolig heldig
Men der skulle lidt mere held til, for i femte afdeling var vinderhesten nemlig ikke markeret blandt hele otte heste! Men da hest nummer 4 udgik af løbet efter kuponen var købt, så fik spilleren den vindende hest 6 King Skovly på sin kupon ud fra reservehesterækkefølgen og så var den store gevinst en realitet.

Cross de Luxe udgik, da dommerne vurderede, at travet ikke var i orden på dagen. Det kan man da kalde held i uheld.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør lige nu:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk