Trav

Kriteriumsvinderen pakket sammen

Staldnyt: Spikeld er blevet behandlet efter galop i Billund - staldkammeraten Stelton starter først i V75 lige inden jul

  • Spikeld og Jeppe Juel efter sejren i klassiske Dansk Trav Kriterium. (Foto: Lasse Jespersen)
Spikeld og Jeppe Juel efter sejren i klassiske Dansk Trav Kriterium. (Foto: Lasse Jespersen)

Jeppe Juel ærgrer sig stadig over Grand Circle 3 års Championatet, der blev kørt i Billund i sidste weekend.

Her galopperede Spikeld kort ind i opløbet.

- Jeg skulle jo bare have holdt ryg på Birger, så var jeg blevet toer, gentager han for Ekstra Bladet.

Efter løbet var han sikker på, at Spikelds galoptrin skyldtes en skade. Det er blevet bekræftet.

- Vi har behandlet den i et knæ og en kode. Det er ikke noget alvorligt, men nu er det slut for i år. Spikeld har haft en lang sæson, siger Jeppe Juel.

Aalborg-træneren fra Vindblæs har stalden fyldt af talentfulde treåringe, og Spikelds vinterpausen flytter fokus over på Stelton, der vandt trøstløbet i Billund.

- Han skal starte i et V75-løb 22. december. Det er et treårsløb, som han står så perfekt inde i, at jeg ikke kan starte ham inden. Hvis han holder sin form, så er jeg sikker på, at han kan være med i løbet, siger Jeppe Juel til Ekstra Bladet.

Ekstra Bladets Travside: ekstrabladet.dk/trav

Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen
Ledende digital redaktør:Anders Refnov
EKSTRA-redaktør:Lisbeth Langwadt
Nyhedsredaktør lige nu:Mette Fleckner
Udgiver:JP/Politikens Hus A/S
Alt på ekstrabladet.dk