Det var ligesom at holde i en bombe

Hoppederbyvinderen Bikini beviste lørdag, at sejren i det klassiske løb ikke var nogen tilfældighed

02:09
Se tv-indslag med Bikini, Jeppe Juel og Peter Ingves. Video: Anders Stoffer og Mogens Jensen.

Se videoindslag med Jeppe Juel og Peter Ingves herover

AALBORG (Ekstra Bladet): Hvis enkelte troede, at Bikinis sejr i Dansk Hoppe Derby sidst i august var en tilfældighed, så må de være overbeviste nu. Det var det langt fra.

For Bikini vandt en ny knusende sejr blandt de bedste fireårige hopper i Danmark.

Fra start sendte Peter Ingves Bikini mod spidsen. Bella Mont pressede på og galopperede. Dermed var den første af modstaderne knust.

Peter Jensen var glad efter sin anden storløbssejr med Bikini. Foto: Hesselborg Foto/Dansk Hestevæddeløb
Peter Jensen var glad efter sin anden storløbssejr med Bikini. Foto: Hesselborg Foto/Dansk Hestevæddeløb
 

I spidsen dirigerede den finsk-svenske kusk feltet - medfavoritten Barolo galopperede i andet sving, og dermed var Beatriz Bikinis værste modstander. Den sad lukket inde lige bag Bikini.

De to heste trak fra feltet. Og det gik i topfart. 

- Jeg følte som om, at jeg sad med en bombe i hånden, sagde Peter Ingves til Ekstra Bladets videokamera efter sejren.

For Bikini trak bare fra og vandt med lethed.

Bikini vandt en overlegen sejr i Aalborg Hoppechampionat. Hesselborg Foto/Dansk Hestevæddeløb
Bikini vandt en overlegen sejr i Aalborg Hoppechampionat. Hesselborg Foto/Dansk Hestevæddeløb
 

Peter Ingves, der kørte hesten for Jeppe Juel, er ikke i tvivl om, at den danske hoppederbyvinder har potentiale til mere.

- Den rækker til Top 5 i Sverige, sagde han.

Der var 75.000 kroner i førstepræmie i Aalborg Hoppechampionat.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen