Gå til artikel om 1 sek Gå til artikel
Gå til artikel
Trav

Flere end 8000 sejre: Han er Danmarks mest vindende sportsmand

Travkusken Birger Jørgensen har passeret 8000 sejre. Her slår han ned på fem forskellige sejre

  • Skål til Danmarks mest vindende sportsmand. Foto: Lasse Jespersen
Skål til Danmarks mest vindende sportsmand. Foto: Lasse Jespersen
1/2
Næste »

Ekstra Bladet har ledt og ledt. Der findes ikke en dansk elitesportsmand, der har smagt sejrens sødme flere gange end travkusken Birger Jørgensen. Over 8000 gange har han styret hestenes muler først på målstregen. Her slår den 58-årige Aarhus-kusk ned på fem højdepunkter i karrieren

Den første

Jeg vandt med Sonny Senator i 1975. Jeg var blevet 18 år og fik licens i august, og jeg vandt første sejr inden nytår. Jeg var begyndt hos Harald Lund lige efter jeg var færdig med folkeskolen, og på det tidspunkt var jeg tredjemand i stalden. Det vil sige, at først fik Harald Lund køreturene, og derefter var det Martin Lund og Anders Jensen. På det tidspunkt havde jeg trænet utrolig mange heste, så jeg havde jeg en meget bedre fornemmelse for det, end de unge, der får lov at være med i dag, når de bliver 16 år. Jeg havde lært meget af de to andre staldmænd og havde kørt over 1000 træningsture.

Der står pt. fem heste på Birger Jørgensens træningsliste. Mere er der ikke tid til, når han er til løb tre-fire gange om ugen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen Der står pt. fem heste på Birger Jørgensens træningsliste. Mere er der ikke tid til, når han er til løb tre-fire gange om ugen. Foto: Rasmus Flindt Pedersen  

Den største

Min første derbysejr i 1988. Det var en speciel følelse, og sejren med Lancelot Broholm er den, der betyder mest for mig. Jeg har vundet andre storløb som Opdrætningsløbet og Travkriterium, men det største fireårsløb – det betyder noget ekstra, og så var det en hest, som jeg selv trænede. Der var rigtig mange mennesker på Charlottenlund Travbane, og derbyet er årets største løb. Der er mange ting, der skal lykkes, og det var en hest, der kom ud af ingenting. Jeg tror ikke, at den havde tjent over 100.000 kroner, da den vandt derbyet. Det tror jeg ikke kunne ske i dag, hvor konkurrencen er hårdere, og hestene er mere gennemtrænede, men dengang skulle formen være i top på dagen, og så skulle man have lidt racing luck. Efterfølgende skød vi lidt over målet og rejste til det nordiske derby i Finland.

Birger Jørgensen har vundet Danmarks største løb – travderbyet – to gange. Det var nøjagtigt 25 år siden sejren med Lancelot Broholm, at han kørte Stand And Deliver til sejr. Foto: Lasse Jespersen Birger Jørgensen har vundet Danmarks største løb – travderbyet – to gange. Det var nøjagtigt 25 år siden sejren med Lancelot Broholm, at han kørte Stand And Deliver til sejr. Foto: Lasse Jespersen  

Den sjoveste

En kategori som jeg har lidt svært ved at forholde mig til, når der er 8000 sejre at vælge mellem. Jeg vælger, min sejr i VM for Travkuske i Norge i 2009. I en løbsserie over flere dage gælder det om at have lodtrækningsheld, når hestene bliver fordelt, og så skal de andre kvaje sig. Det var fint, at det lykkedes, og det betød meget for mig, at jeg det år også blev Årets Idrætsnavn i Aarhus. Der var jeg jo oppe mod alle seriøse og dygtige folk fra byen, så det er også en titel, der vejer tungt. Når det er sagt, så er en VM-sejr for travkuske jo ikke som de fleste andre sportsgrene. I for eksempel cykling er det jo rytteren selv, men i travsporten er jeg jo bare en lille del af det. Uden hesten er jeg jo ligegyldig.

I 1999 vandt Birger Jørgensen Ekstra Bladets Rigschampionat. I år vandt han afløseren Ekstra Bladet Travliga-mesteren. Foto: Burt Seeger I 1999 vandt Birger Jørgensen Ekstra Bladets Rigschampionat. I år vandt han afløseren Ekstra Bladet Travliga-mesteren. Foto: Burt Seeger

 

Den kontroversielle

Da jeg vandt EM i 1989 kørte konkurrencen en hel uge i Finland. Den sidste dag var to af mine heste udgåede, og jeg fik i stedet tildelt to reserveheste. Det er som regel heste, der ikke engang kan bruges til at fylde felterne op, men lige den dag blev jeg nummer to med begge reserver. Ved et andet EM var jeg førende inden sidstedagen i Billund. Jeg har lært af de her konkurrencer, at der som regel bliver taget lidt hensyn i lodtrækningen af hestene til hjemmebane-kusken, men det havde arrangørerne i Billund slet ikke øje for, og jeg fik så mange dårlige heste den dag. Så jeg kan i hvert fald sige, at Billund Trav har ikke snydt.

Birger Jørgensens arbejdsplads i sulkyen med udsigt til hestenes bagende. Foto: Martin Lehmann Birger Jørgensens arbejdsplads i sulkyen med udsigt til hestenes bagende. Foto: Martin Lehmann

 

Den jeg ikke fik

Da Flemming Jensen vandt Golden Cup-løbet og guldbarren til 250.00 kroner i 2011. Jeg blev pløjet ned i første sving af den dengang unge Michael Holmer. Min hest galopperede men vi kom tilbage og blev slået lige på målstregen af Flemming Jensen. Der var ingen ekstra præmie til anden-kusken, så pengene de fløj lige ud i luften. Michael Holmer kom ud som ung kusk og var forberedt. Han havde ikke fornemmelse af tid og sted. Han var slet ikke klædt på til at køre om så mange penge. Men heldigvis har jeg da overlevet det tab.

Danmarks største to-års: Opdrætningsløbet har Birger Jørgensen vundet syv gange. I 1997 var det med C Tøj Frøkjær, der er en af de bedste heste, som Aarhus-kusken har siddet bag. Foto: Burt Seeger Danmarks største to-års: Opdrætningsløbet har Birger Jørgensen vundet syv gange. I 1997 var det med C Tøj Frøkjær, der er en af de bedste heste, som Aarhus-kusken har siddet bag. Foto: Burt Seeger

Ikke alle dage er lige sjove, når man er travkusk. Vaskemaskinen kommer flittigt i brug. Foto: Lasse Jespersen Ikke alle dage er lige sjove, når man er travkusk. Vaskemaskinen kommer flittigt i brug. Foto: Lasse Jespersen

Kender du en elitesportsmand med flere sejre så kontakt: stof@eb.dk

Birger Jørgensen

Født 5. august 1957

Sport: Travtræner og kusk i Aarhus siden 1980

 

Vinder af blandt andet:

  • 8043 sejre
  • Dansk Trav Derby: 1988 og 2013
  • DM for Travkuske: 2000, 2001, 2003 og 2014
  • EM for Travkuske: 1989
  • VM for Travkuske: 2009
  • Årets Idrætsnavn i Aarhus: 1987 og 2009
  • Oftest sejrende kusk i Danmark: Alle år undtaget to år siden 1985
  • Bedste sæson: I 2000 vandt han 347 løb på en sæson.
Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

Læs også

Følg Ekstra Bladet Trav

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Trav
Mest læste Trav
Sport Trav
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Linette K. Jespersen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen