Trav-Mogens tipper: To V75-spil i weekenden

Der er tips til både Odense, Aarhus og de to V75-omgange på Jægersro lørdag og søndag

Lutfi Kolgjini er en fair kusk, mener Mogens Jensen. Foto: Kanal 75
Lutfi Kolgjini er en fair kusk, mener Mogens Jensen. Foto: Kanal 75

V5 Odense Spilstop Fredag kl. 16.07

Weekendens ugarderede

Batman S H (4 i V5-3) er en hest, der i mine øjne er bedre, end resultaterne viser. Hesten holder høj klasse, og sidst viste den lidt af det. Jeg tror ikke, den kan tage føringen fra Atomic Julian (2 i V5-3), men den er ikke afhængig af føringen, så det bliver ikke et problem.

V5 Aarhus Spilstop Lørdag kl. 13.05

Weekendens sjove

Unbelievable S (8 i V5-1) har mødt god modstand på det seneste uden at falde igennem. Kusken kender hesten, og da parret er alene i volten, ligger det til, at de får en god start.

Weekendens favorit i fare

Lilo D’Amour (9 i V5-2) har mange galopper i sin resultatrække. Senest gik den et udmærket løb, hvor den fejlfri vandt en flot sejr. Men på mig virkede det, som om hesten kunne galopere, hvornår det skulle være, og det var kun Birger Jørgensens gode køreegenskaber, der sikrede sejren. Ganske vist sidder han bag hesten igen, men denne gang fra spor fem i volten, så risikoen for fejl er endnu større.

V75 Jægersro Spilstop lørdag kl. 16.20

Weekendens fidus

Ferrari River (8 i V75-1) er en meget kapabel hest, som har kapacitet til at kunne være med i det svenske derby. I prøven fik den et uheldigt løb, hvor den fik en forkert ryg på en konkurrent, der var helt færdig. Med et bedre løb i kvalifikationen til derbyet er jeg sikker på, Conrad Lugauers hest ville være at finde på startlisten til derbyet.

Weekendens comeback

D.D.’s Hitman (7 i V75-3) vender nu tilbage efter en pause hen over sommeren. Det er en hest der, når den er som bedst, tilhører Europaeliten. Ifølge træneren Petri Puro har hesten trænet fint.

- Han var psykisk træt efter tætte starter hele sommeren. Nu tager D.D.’s Hitman fat igen, og den føles rigtig fin i arbejde. Jeg synes, den skal regnes trods det kedelige startspor, siger Petri Puro til Expressen.

V75 Jägersro Spilstop søndag kl. 14.30

Weekendens Hoppederby vinder

Ultra Bright (2 i V75-3) har ikke gjort meget forkert i denne sæson med syv sejre og en andenplads i otte starter. Fra startspor to er Fredrik Perssons hest næsten garanteret et godt løb, da den er hurtig fra start og nem at placere i løbet.

Weekendens Derbyvinder

Cyber Lane (1 i V75-6) er en god hest, der har fået et godt startspor. Løbets 2640 meter burde ikke volde hesten problemer. Rajesh Face (5 i V75-6) og Lutfi Kolgjini vil sikkert komme frem og overtage føringen, og Lutfi Kolgjini er en fair kusk, der ofte trækker fra, så hesten bag ham får chancen. Det tror jeg, Johan Untersteiner bag Cyber Lane udnytter.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen