Persondata politik

Derbybarometeret

Stoffer i stalden: På søndag stiger derbyfeberen, når de 12 heste til årets største danske løb findes

Sport Trav mest læste

Seneste i trav

 

Det er livets vigtigste dag for de fireårige travheste på søndag. 10 af de 12 deltagere til årets travderby – søndag 26. august – skal findes via Derbyprøverne på Charlottenlund Travbane. Her er Ekstra Bladets liste over derbyfavoritterne.

1 REPAY MERCI 
Kusk: Knud Mønster
Skives hedeste derbybud vandt Jydsk 4-årings Grand Prix i Aarhus. Den er stærk, og derbyets lange distance på tre kilometer kommer hesten til gode.

2 ROLF LYNGHØJ    
Kusk: Thomas Bonde
På hjemmebanen i Aarhus gik Rolf Lynghøj fænomenal på andenpladsen i Jydsk 4-årings Grand Prix efter en startgalop. Men Repay Merci beholder førstepladsen, for ingen ved, om den havde kræfter i overskud.

3 REBUS
Kusk: Flemming Jensen
Her med lidt over to uger til derbyet ligner det et opgør mellem de to førstnævnte heste. Hvor skal overraskelserne komme fra. Flemming Jensen gav Rebus et svært Jydsk 4-årings Grand Prix. Måske der er kræfter gemt i hesten fra Aalborg-banen.

4 ROBIN LASER
Kusk: Birger Jørgensen
Aarhus-træneren Kaj Jensen har stor tiltro til Robin Laser, og med Birger Jørgensen som umiddelbar kusk, så ligner det en konstellation, der kan dukke op som den helt store overraskelse. Verdensmesteren kan give sin hest et roligt løb.

5 RAVENNA
Kusk: Thomas Fischer
Charlottenlund-hesten har tidligere vist stor kapacitet, men har skuffet i år, hvor den har haft svært ved at finde løbsformen. Men skulle den pludselig finde noget af sit gamle jeg, kan det være Derbyets darkhorse.

Husk Ekstra Bladet følger kvalifikationen til Dansk Travderby med liveopdatering

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Linette K. Jespersen Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik