Hoppederbyet hænger i en tynd tråd

Med meget stor sandsynlighed starter Basta ikke i det store løb om to uger

02:26

Se interview med Jeppe Juel herover

Ekstra Bladets Travklub kan få sin første hest med i et Derbyløb, for efter Hoppederbyprøverne søndag står det klart, at Basta er sikret en af de 12 pladser i Dansk Hoppederby, der køres lørdag 26. august i Charlottenlund.

Men alt tyder på, at Jeppe Juel vælger slet ikke at tage hesten med til Derbyweekenden.

- Vi har forceret hele året, og alt gik galt efter træningen mandag. Basta gør, hvad den kan, og den forsøgte også at varme op i dag, men jeg kunne mærke inden løbet, at den var hæmmet.

- Da jeg skulle flytte den ned i en position, der gav den sig. Den havde ondt, siger Jeppe Juel i ovenstående tv-interview.

Skal friskes op
Her begrunder han også, hvorfor Basta ikke skal deltage i årets største travløb for de danskfødte fireårige hopper.

- Min mening er, at vi pakker den ned og vasker tavlen ren.

- Det er da hårdt ikke at få de muligheder i en Derbyweekend, og det skal jeg lige sove på. Jeg synes, at vi skal tage den ud af træningen for at friske den op, og så skal den ikke starte før den er helt klar.

- Det har været vores mål hele tiden kun at starte hestene, når de er klar. Nu har vi haft nogle opgaver, som vi har betalt til, og vi føler, at den er god nok til at være med i, men på grund af det uheld, så er vi kørt af sporet. Det må vi tilbage på, siger Jeppe Juel.

Starter Basta ikke i Hoppedebyet, så går pladsen til uheldige Bimse Cloc, der fik sin Hoppederbyprøve ødelagt, fordi kusken Henrik Lønborg fejlagtigt troede, at hesten var diskvalificeret.

Ekstra Bladets Travklub havde også Tonicetobetrue til start på Derbyprøvedagen, men den skuffede også. Se i tv-indslaget herover, hvad Jeppe Juel siger om den start.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkidle
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen