Jubel og mere i vente på Fyn

Ekstra Bladets Travklubs Bibione vandt en stærk sejr på hjemmebanen i Odense

Bbione viste en flot moral ved at afgøre løbet i Odense. Foto: Gorm Johansen/Dansk Hestevæddeløb
Bbione viste en flot moral ved at afgøre løbet i Odense. Foto: Gorm Johansen/Dansk Hestevæddeløb

De anpartshavere, der tog til travbanen i Odense, for at følge Bibione, fik en fin belønning for turen til H.C. Andersens fødeby.

Hoppen viste nemlig en uimodståelig styrke på hjemmebanen, da den trods et løb uden nogen til at tage vinden for sig alligevel satte trumf på i opløbet. Her stak den på sin vilje simpelthen mulen foran de øvrige.

- Den sejr styrker mig i troen på, hvor god Bibione er, siger Ole Bender til Ekstra Bladet efter sejren.

- Den gik 1.16,4 over normaldistancen. Den gik i dødens position, og så var banen tilmed noget hård i det. Der er nogle småting i udstyret, som vi skal ændre til næste gang, og så behøvede jeg ikke trække ørevattet for at vinde.

Det er forståeligt, hvis OIe Bender og hele teamet omkring hesten går i seng med humøret i top. For det ellers været op ad bakke for Bibione. Den blev i sommer opereret i halsen, og sejren kom allerede i anden start efter skaden.

- Ja. Jeg er glad. Og stolt af hoppen. Jeg ved, at det løb i dag er med til at føre den videre, siger han.

Ole Bender havde en plan om, at han gerne ville frem og dirigere løbet, men der var flere andre om buddet, og derfor blev det et afventende løb.

- I sidste sving føltes Bibione rigtig stærk, og den trak bare igen i opløbet. Den viste en rigtig god moral, siger han.

Du kan blive medejer
Der er anparter ledig i Ekstra Bladets Travklubs stald 03. Vil du være hesteejer af Vilbert og Bibione, så koster det 350 kroner i indskud og 200 kroner måneden. Tilmelding og spørgsmål til travklub@eb.dk.

Ekstra Bladet Trav

Alt om travligaen - klik her

Ekstra Bladets travside: ekstrabladet.dk/trav

Bliv hesteejer i travligaen for 200 kroner i måneden: ekstrabladet.dk/travklub

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen