Travtræner uden heste

Ugens staldbesøg: Kasper K. Andersen følger sig tvunget til at skifte fra jockey- til trænerlicens

Kasper K. Andersen er 29 år og nyeste skud på stammen af danske travtrænere. (Foto: Martin Timm Holmstav)
Kasper K. Andersen er 29 år og nyeste skud på stammen af danske travtrænere. (Foto: Martin Timm Holmstav)

Om lidt over en uge åbner Kasper K. Andersen stalddøren til sin nye travtrænervirksomhed.

Men det bliver uden promp og pragt, for planen er, at hængelåsen til stalden først for alvor skal låses op om to år, men den 29-årige travkusk føler sig tvunget til at skifte jockeylicensen ud med en professionel licens.

TRAVSNAK: JOCKEY/LÆRLING

Ansatte hos travtrænere kan indløse jockey-licens til at køre travløb. I Sverige hedder den kategori lærlinge, fordi de oftest er på vej til selv at blive travtrænere. For at nå det mål om at blive selvstændig skal man bestå træneruddannelsen.

- Baggrunden er, at der er har været noget snak i krogene, om at jeg ikke burde køre på en jockeylicens. Der er nogle folk, der ikke synes, at jeg skal fremgå som jockey i løbene. Hvorfor ved jeg ikke, for vi har styr på alle papirerne, og der er ikke noget at sætte en finger på, siger Kasper K. Andersen til Ekstra Bladet.

Hesteskoene skal være en levevej
Nordjyden vendte hjem fra et femårigt succesfuld ophold hos den svenske travtræner Tomas Malmqvist for to år siden.

Han ville tage en fireårig uddannelse som beslagsmed, og så derefter slå sig ned som travtræner. Planen var, at han i de fire år ved siden af uddannelsen skulle arbejde i stalden hos travtrænerne John og Morten Friis i Skive.

Men nu bliver den plan altså formelt lavet om.

- Jeg vil gerne slippe af med al den snak. Det er ikke fordi det som sådan påvirker mig, men det er begyndt at blive et irritationsmoment for mig - især fordi jeg holder mig til reglerne.

- Jeg bliver betalt for at arbejde de 20 timer om ugen, som reglerne foreskriver, og hvordan de timer bliver fordelt, det synes jeg ikke, at det kommer andre ved, siger Kasper K. Andersen.

Hvad er det, at folk taler om?

- Det kan jeg ikke helt blive klog på, men trænerforeningens formand har været hos mig, og da han har tavshedspligt, så ved jeg ikke, hvem det er, der er efter mig. Jeg er blevet træt af det.

Se også: Trænerformand: Det er unfair konkurrence

Frygter at blive glemt
Kasper K. Andersen afviser, at han vil have heste i træning i de næste to år.

- Mit primære fokus bliver de sidste to år af min uddannelse. I bund og grund spiller det ikke nogen større rolle, om jeg har træner- eller jockeylicens. Der er ingen almindelig løb kun forbeholdt for jockeyer, og i forhold til EM for Travjockeyer, der kan jeg alligevel ikke deltage, fordi jeg er over 25 år. Og med hensyn til DM for Jockeyer, så bliver det svært at finde 12 kuske til det, så jeg føler ikke, at jeg tager noget fra nogen, når jeg har været med der, siger den kommende Aalborg-træner.

Han lægger ikke skjul på, at det er det at køre travløb, der har den store fokus fremfor at træne hestene.

- For mig gælder det om ikke at blive glemt. I travsporten går der ikke særlig mange øjeblik, før man er fortid som kusk, så jeg føler, at jeg er tvungen til at køre samtidig med uddannelsen, hvis jeg vil have en fremtid inden for sporten.

- Der er ingen tvivl om, at det er det, som jeg brænder for, men uddannelsen skal jeg have for at kunne tjene penge ved siden af. Jeg forestiller mig, at jeg kommer til at leve af at køre travløb og sko heste for andre. Jeg kommer ikke til at have en stor stald selv, siger Kasper K. Andersen, der selv har en løsning på, hvordan lignende situationer kan undgåes.

- Jeg synes, at man skal lave en professionel kuskelicens, ligesom for eksempel Johnny Takter har i Sverige, siger Kasper K. Andersen, der forestiller sig, at han fortsætter med at arbejde for John og Morten Friis de næste par år.

Kasper K. Andersen indledte sin karriere hos Pauli Andersen, og så gik det over til Ken Ecce og Tomas Malmqvist til Team Friis i Skive. (Foto: René Schütze)
Kasper K. Andersen indledte sin karriere hos Pauli Andersen, og så gik det over til Ken Ecce og Tomas Malmqvist til Team Friis i Skive. (Foto: René Schütze)
 

Hvorfor er det, at du brænder så meget for travsporten?

- Det er utroligt svært at svare på, men når man har kørt travløb for første gang og føler, at det flyder, så er man fanget, og man bliver aldrig fri af sporten.

- Jeg får nogle chancer, når man bliver sat på som kusk af forskellige trænere, der har taget den sure tjans, som det er at gøre hestene klar til løbene. Når hestene for alvor skal ud at præstere, så ringer trænerne til mig. Det er et kæmpe skulderklap. Det er derfor, at det er en helt speciel følelse. Trænere og hesteejere har bruge meget tid og mange penge, og så ringer de, fordi de synes, at jeg er den bedste til at forvalte hestenes chance, siger Kasper K. Andersen.

Nedtur i 2016

Ragna Opal har betydet meget for Kasper K. Andersen. Han har vundet flere sejre med Hoppederbyvinderen. (Foto: Martin Timm Holmstav)
Ragna Opal har betydet meget for Kasper K. Andersen. Han har vundet flere sejre med Hoppederbyvinderen. (Foto: Martin Timm Holmstav)

I Sverige var Kasper K. Andersen en af de oftest sejrende lærlinge. Der er længere mellem sejrene i Danmark.

- Da jeg var i Sverige lærte jeg at tackle et stort pres. Derover er der folk, der bruger rigtig mange penge, det er ikke så meget anderledes end i Danmark, men der er større præmiepenge i svensk travsport og flere pengestærke folk. De typer kan godt finde på at klage, hvis det ikke går godt, så det er et pres, der hele tiden er på en, og i Sverige blev jeg derfor udviklet meget som person.

- Da jeg kom hjem, flød det utrolig godt for mig det første år. Jeg var ude at køre i mange af de største danske løb, og jeg fik chancerne, fordi jeg havde vundet flere store løb.

Artiklen fortsætter under boksen

Interaktivt element

- Men jeg plettede ikke det år, og så er det, at jeg vender tilbage til, at man ret hurtig bliver glemt, hvis man ikke prikker nogle store sejre, og jeg tror, at det var derfor, at jeg ikke fik de store køreture i 2016.

Hvordan vil du vende det?

- Det er det svære ved sporten. Det gælder om at få bedre heste, og jeg er måske lidt snæversynet, men jeg kan altså ikke finde på at slå på tråden til trænere og hesteejere og sige, at jeg gerne vil køre deres heste i det og det løb. Jeg vil gerne sættes på som kusk, fordi de synes, at det er mig, de skal bruge, siger Kasper K. Andersen.

Han har i år vundet 10 køb i 52 starter. Sidste år kørte nordjyden 249 løb og vandt 14 af dem - en tilbagegang på 22 sejre i forhold til 2015.

Kasper K. Andersen drømmer om flere ærerunder i fremtiden. (Foto: Martin Timm Holmstav)
Kasper K. Andersen drømmer om flere ærerunder i fremtiden. (Foto: Martin Timm Holmstav)

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen