Ugens vrinsk: Sælger vi sporten godt nok ...

Kommentar: Travtræner Peter Jensen er en af fire faste klummeskribenter, der skiftes til hver lørdag at skrive på Ekstra Bladets Travside

Ugens vrinsk er en fast klumme på Ekstra Bladets Travside. (Foto: Jan Unger)
Ugens vrinsk er en fast klumme på Ekstra Bladets Travside. (Foto: Jan Unger)

Forleden kontaktede Ekstra Bladets Anders Stoffer mig. Hans agenda bestod i at inviterer mig til at skrive en klumme, som Bent Svendsen, Flemming Jensen og Rene Kjær har gjort på skift, de seneste uger.

Et sjovt tiltag, som Ekstra Bladet har sat i søen, efter måske efter at have kigget vores svenske venner over skulderen.

Svenske aviser har igennem mange år haft faste profiler til at komme med deres synspunkter i deres ugentlige klumme. Blandt andet med Lufti Kolgjini, Stefan Melander og Stig H. Johansson, som jeg med nysgerrighed har fulgt.

For mig er det nogle af de største i branchen, men på hver deres måde. De har dog en stor fællesnævner. DE SÆLGER TRAVSPORTEN, men igen, på hver deres måde.

Det korte svar på overskriften er: NEJ.

Jeg mener, at specielt vi aktive burde give mere af os selv. Stille op og sælge varen. Komme med nogle budskaber, som stikker lidt ud. Vi er i en oplevelses-industri, hvor spil, sport og dyr er hovedingrediensen. Sporten appellerer til så mange mennesker, men vi kommer bare ikke ud over rampen. Det skal vi blive bedre til.  

De fleste i sporten taler om 'gamle dage', men den tid kommer aldrig tilbage. Vi skal se fremad og skabe noget nyt bæredygtigt, som er bedre. De gamle dage holdt jo ikke.

Jeg synes, at væddeløbssporten står i en spændende situation. Vi har fået det gyldne håndtryk af politikerne og Danske Spil, som har lagt de fleste af deres bolde i Lotto tromlen og andet. Fair nok, synes jeg. For de skal drive butik, og hestespillet er et mere komplekst produkt at tilbyde.

Vi skal se fremad og sætte vores lid til, at de politiske ansvarlige i travsporten træffer de rigtige beslutninger fremadrettet. Så der kan komme mere fokus på sporten, hestene, spillet og de aktive.

I øvrigt mener jeg …

… at der er alt for lidt fokus på de staldansatte, som gør en kæmpe indsats hver dag.

 

***


Peter Jensen er travtræner i Aalborg. Holdningerne i Ugens Vrinsk er skribenternes egne og ikke udtryk for Ekstra Bladets meninger.

Næste lørdag er det Flemming Jensen, der vrinsker på ekstrabladet.dk/trav.

kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Jakob Hansen
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen