Afsløret som 19-årig: Nu lever historisk dopingsnyder nyt liv

Nu arbejder hun på at få betalt bøden af

Den belgiske cykelpige, Femke Van der Driessche var favorit til at vinde VM i U 23-klassen, da hun blev afsløret i mekanisk doping (Foto: ZUMA Press)
Den belgiske cykelpige, Femke Van der Driessche var favorit til at vinde VM i U 23-klassen, da hun blev afsløret i mekanisk doping (Foto: ZUMA Press)

Da cykelsportens første mekaniske dopingsynder, Femke Van der Driessche forleden fyldte 21 år, stod der formentligt penge på ønskesedlen.

Efter at være blevet smidt ud og udelukket i seks år har hun 'gemt' sig på fitnesscenter i karnevalsbyen, Aalst mellem Bruxelles og Gent.

Det var her, at den franske sportsavis, L'Equipe fandt den 'historiske' snyder, som er gået i gang med at tjene penge til at betale bøden på 130.000 kroner, som fulgte i kølvandet på den lange karantæne.

I 1 1/2 år har hun holdt sig langt borte fra offentlighedens søgelys, efter at hun sidste forår af økonomiske grunde opgav at gå rettens vej for at få omstødt den efter hendes opfattelse uretfærdige dom.

Selv om den belgiske cykelpige græd på TV, og en ven stod frem og fortalte, at cyklen tilhørte ham og ikke Femke Van der Driessche, hvis mekanikere ved en fejl havde taget cyklen til VM i cross i den belgiske by, Heusden-Zolder, var der i sidste ende ingen kære mor.

Og dog.

Således nåede sportsdirektør Brian Holms boss hos Quick-Step Floors, the grand old man, Patrick Lefevere at plædere for livsvarig karantæne, fordi hun havde forbrudt sig mod cyklingens grundlæggende idealer.

Efter at der var snakket i krogene om mekanisk doping i mindst seks år fik Den Internationale Cykelunion endelig beviserne den sidste weekend i januar 2016 ved VM i cross.

Under et pitstop i U23-klassen for kvinder var der flere, som bemærkede, at der hang en ledning ud under den belgiske forhåndsfavorits sadel.

Så klappede fælden, og efterfølgende har man også analyseret andre løb, som Femke Van der  Driessche har kørt op til VM og set, hvordan pedalerne blev ved at dreje rundt, selv om hun sad og rystede benene.

Derfor fik hun ryddet sine resultater helt tilbage fra 10. oktober 2015, og det kostede hende bl. a. U23 EM-titlen i cross.

Ud over at arbejde hårdt for at få betalt bøden lever Femke Van der Driessche i følge L'Equipe i dag som andre 21 årige langt væk fra cyklingen.

Her var hun ellers en meget alsidig rytter, som gjorde sig bemærket i mountainbike og på landevejen, inden hun endte med at blive historisk som den første at blive dømt for mekanisk doping.

Se også: Fokus på Armstrong: Nye afsløringer på vej om mekanisk doping

Cykling - 30. jan. 2017 - kl. 13:46 12 ryttere motordopet: Det er umuligt at skjule

Se også: UCI bekræfter fund af skjult motor i cykel ved VM
kommentarer
Vis kommentarer
Mest læste i sport
Seneste i sport
Hent flere
Mest læste på ekstrabladet.dk
Hent flere
Forsiden lige nu
Plus anbefaler
Hent flere
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Kim Vangkilde
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen