Afsløring: Riis vil købe sit hold tilbage

Velplacerede kilder afslører, at Bjarne Riis har tilbudt Oleg Tinkov at købe Tinkoff-Saxo tilbage

Sådan får Riis sit cykelhold tilbage. Få Michael Rasmussen og Brian Askvigs vurdering her
1/2
Næste »

Næppe havde Bjarne Riis forladt Tinkoff-Saxo i unåde med Oleg Tinkovs hånende kommentarer ringende i ørerne, før spekulationer om Riis' fremtid begyndte at fyge rundt på de sociale medier.

Ekstra Bladet kan nu afsløre, at Riis ikke alene har arbejdet målrettet på at gøre comeback i cykelsporten, men at han også forsøger at føre en opsigtsvækkende plan ud i livet: Han vil købe sit gamle hold tilbage.

Ifølge Ekstra Bladets kilder har Riis tilbudt Oleg Tinkov at købe hans World Tour-licens og dermed reelt det cykelhold, han solgte til den stenrige russer i december 2013.

Se også: Riis-comeback lurer: Dette hold er hans store chance

Tinkov-forbindelsen nævner flere kilder, og en velplaceret kilde i Tinkoff-organisationen bekræfter ad omveje over for Ekstra Bladet, at Tinkov og Riis har forhandlet. Tinkoff-Saxo-manager Stefano Feltrin, som er Oleg Tinkovs højrehånd og fortrolige, afviser ikke historien:

- Så vidt, jeg er orienteret, er intet bindende tilbud modtaget til dato, skriver Feltrin i et kortfattet svar til Ekstra Bladet.

Se også: Lars Seier vil ikke afvise at starte nyt cykelhold

Riis solgte sit hold til Oleg Tinkov i december 2013 til en pris, der dengang blev anslået til seks millioner euro – cirka 45 millioner kroner. Siden såede Børsen tvivl om prisen og anslog efter granskning af regnskaberne i holdingselskabet Group Riis, at salgsprisen snarere lå på det halve.

Som led i salget blev Riis hyret som manager af Oleg Tinkov til en årsløn på angiveligt en million euro, altså cirka 7,5 millioner kroner. Han var ansat i knapt halvandet år, så han har alt i alt hævet over 30 millioner kroner i kraft af aftalen med Tinkov.

Køber Bjarne Riis sit hold tilbage fra Oleg Tinkov? Foto: Claus Bonnerup) Køber Bjarne Riis sit hold tilbage fra Oleg Tinkov? Foto: Claus Bonnerup)  

Se også: To Riis-ansatte forlader Tinkoff-Saxo

Selv, hvis Tinkov vil sælge til den pris, er Riis dog langt fra i mål. Der skal også skaffes penge til driften, og det stjernebesatte hold med topnavne som Alberto Contador og verdensmester Peter Sagan har næppe et budget på under 120 millioner kroner årligt.

Uanset, om Tinkoff-vinklen holder eller ej, er det hævet over enhver tvivl, at Riis faktisk arbejder på et comeback i sporten – muligvis som manager på et eksisterende hold. I flere tilfælde har Riis bedt ryttere tøve med at underskrive kontrakter for næste sæson, idet han mente at have et bedre tilbud til dem.

Se også: Riis revser Tinkoff-Saxo: Matti-tilbud er latterligt

Det har ikke været muligt at træffe Oleg Tinkov, lige som Bjarne Riis og Lars Seier Christensen har holdt sig uden for rækkevidde.

Køb Ekstra Bladet torsdag. Læs alt om comeback-planerne og se hvilke ryttere Bjarne Riis har kontaktet. Desuden afsløres det i avisen...

- At Riis har forsøgt at købe et andet hold
- Hvad Saxo-Bank har af fremtidsplaner
- At Riis var på rytter-jagt til VM
- Hvor mange millioner, der er i hold-aftalerne lige nu
- Hvorfor Brian Holm mener, at Riis er nødt til at finde et hold hurtigt
- Hvor mange millioner Tinkov har tabt på det seneste

Det er altså i papirudgaven torsdag og i EKSTRA-universet torsdag, at du kan læse hele historien om Bjarne Riis' comeback

Følg Ekstra Bladet Sport

- så giver vi dig noget at tale om

Følg Ekstra Bladet Sport
Ved du noget? Tip Ekstra Bladet  -  E-mail 1224@eb.dk SMS til 1224 Tlf: 33111313
Nyhedsredaktør:Christina Ehrenskjöld
Ansv. chefredaktør:Poul Madsen