Indlæser...

Rasmussen får dom lige før Touren

Michael Rasmussen må vente en lille måned på dommen fra retssagen, hvor han har krævet 42 mio. kr. i erstatning fra Rabobank

18:14, 05. jun 2008 | Brian Askvig

Annonce

Michael Rasmussen må væbne sig med tålmodighed. (Foto: Claus Bonnerup)
Michael Rasmussen må væbne sig med tålmodighed. (Foto: Claus Bonnerup)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Med mindre dommer J. Sap fra retten i Utrecht i Holland får brug for at høre flere vidner og indsamle yderligere beviser, afgør han 2. juli - blot tre dage før Tour de France - Michael Rasmussens økonomiske fremtid.

Det stod klart efter et knapt to timer langt retsmøde i eftermiddag, hvor Rasmussen og Rabobank fremlagde deres syn på skandalesagen, der kostede danskeren en sandsynlig Tour-sejr. Rasmussen har krævet over 42 millioner kroner i erstatning for uberettiget fyring, mens Rabobank ikke vil betale en krone.

Ikke meget nyt kom frem under retsmødet, fortæller Paul van Daalen, der er presseofficer ved retten i Utrecht.

- Parterne præsenterede deres version af sagen, og dommeren havde nogle uddybende spørgsmål, siger han til Ekstra Bladet.

Rasmussen gentog - med sin advokat som tolk - sin forklaring om, at han ganske vist havde løjet om sine opholdssteder forud for Touren, men at løgnen kun var rettet mod antidopingmyndighederne. Rabobank var fuldt orienteret om, hvor han befandt sig, hævder han.

Rabobanks advokat, Harro Knijf, stod imidlertid lige så urokkeligt fast som Rasmussen, da han hævdede, holdets ledelse ikke var klar over, at Rasmussens historie om et træningsophold i Mexico var usand fra ende til anden.

Efter retsmødet fortrak Michael Rasmussen hurtigt fra retsbygningen uden at mæle et ord til de talrigt fremmødte pressefolk

Annonce