Indlæser...

Riis har Tour-holdet klar

Team CSC Saxo Bank har årets Tour-hold klar. Udover en enkelt dansker, stiller Bjarne Riis med et hold fyldt med store motorer og et luxembourgsk broderpar

12:48, 23. jun 2008 | Hans-Henrik Hare

Stuart O'Grady, Fränk Schleck og Fabian Cancellara er alle med i årets udgave af Tour de France. (Foto: AP)
Stuart O'Grady, Fränk Schleck og Fabian Cancellara er alle med i årets udgave af Tour de France. (Foto: AP)

Annonce

Team CSC Saxo Bank i Tour de France
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Der bliver dansk deltagelse i årets Tour de France.

Mandag udtog holdejer Bjarne Riis de ni ryttere, der skal køre det franske etapeløb fra 5. juli, og blandt dem er Nicki Sørensen.

Derudover stiller Team CSC Saxo Bank med det schweiziske lokomotiv Fabian Cancellara, brødrene Fränk og Andy Schleck, holdkaptajn Carlos Sastre samt motorerne Jens Voigt, Stuart O'Grady, Kurt Asle Arvesen og Volodymir Gustov.

- Jeg tror, vi ville kunne udtage to hold til Tour de France – så mange gode ryttere har vi efterhånden at vælge imellem. Vi har udtaget ni virkelig skarpe ryttere, og med dem kan vi helt sikkert få opfyldt mange af vores ambitioner, siger Riis i en pressemeddelelse.

Kan være med i det hele
Og de er store, siger han.

- Med Sastre og de to Schleck-brødre har vi tre ryttere, der kan sidde med blandt de bedste i bjergene og det bliver helt sikkert ekstremt spændende at se, hvor langt det kan række til.

- Jeg tror, vi har et hold, der kan være med i stort set det hele – selvom vi selvfølgelig skal bruge kræfterne taktisk rigtigt. Med de resultater, vi har vist inden for den sidste måned, tør jeg godt garantere, at vi stiller med et top-motiveret hold, og vi glæder os til at tage fat på årets vigtigste opgave, siger Bjarne Riis.

Annonce