Indlæser...

Bak dansk mester på enkeltstart

Team CSC Saxo Banks Lars Bak forsvarede torsdag aften sit danske mesterskab i enkeltstart på vejene omkring Faaborg

20:47, 26. jun 2008 | Hans-Henrik Hare

Annonce

Lars Bak vandt det danske mesterskab i enkeltstart. (Foto: Michael Rieck)
Lars Bak vandt det danske mesterskab i enkeltstart. (Foto: Michael Rieck)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Det blev for andet år i træk Lars Bak fra Team CSC Saxo Bank, der vandt det danske mesterskab i enkeltstart.

Bak vandt foran Frank Høj og holdkammeraten Michael Blaudzun.

Det tog ham 48,33 minutter at tilbagelægge de 39,7 kilometer på vejene omkring Faaborg i Fyns sydvestlige hjørne.

Frank Høj, der kører for det franske hold Cofidis, var 55 sekunder efter Bak, mens Blaudzun var yderligere 23 sekunder efter.

- Det er vi selvfølgelig godt tilfredse med, selvom vi selvfølgelig gerne ville have haft alle medaljerne, hvis der var mulighed for det. Frank Høj overraskede os lidt, så ham skal man måske holde lidt øje med på søndag. Et stærkt løb af ham og på den måde kan vi kun glæde os over guldet og bronzen, sagde Team CSC Saxo Banks sportsdirektør Dan Frost til holdets hjemmeside efter løbet.

Annonce