SMS Tip

Vejret i dag:

UCI finder karantænen retfærdig

To års karantæne stemmer overens med, hvad den internationale cykelunion (UCI) ønskede Michael Rasmussen idømt, så her er man godt tilfreds

21:31 - 01. jul. 2008 | Ritzau /Sport

null

UCI-præsident Pat McQuaid er tilfreds med Michael Rasmussens dom. (Foto: AP)

Tirsdagens dom over Michael Rasmussen er en retfærdig dom, hvis man skal tro præsidenten for den internationale cykelunion, Pat McQuaid.

- To år er, hvad UCI ville have forventet, at Rasmussen blev idømt, så jeg mener, at retfærdighed er sket fyldest, siger Pat McQuaid til Ritzaus Bureau.

Michael Rasmussen indrømmede i november, at han bevidst har løjet om sine opholdssteder inden sidste års Tour de France, det fik UCI til at åbne sagen mod ham, og det har Monacos cykelforbund takseret til to års karantæne. Hovedpersonen selv har ingen kommentarer, men hos UCI er man godt tilfreds med dommen, selv om det tog 11 måneder at nå frem til den.

- Jeg er tilfreds med, at de har gjort det arbejde, som de skulle gøre. Det var en meget speciel og detaljeret sag, og de har været nødt til at behandle den med stor omhu, og jeg er sikker på, at det var det, der tog så lang tid, siger Pat McQuaid om monegaskernes lange behandlingstid.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Sport

Annonce

Img