Forsiden lige nu: Dødsbilist dømt for vanvidskørsel – igen
.tv lige nu: Sidney Lee vil giftes
Efter den hollandske domstols kendelse er Rabobank medskyldig i Rasmussens fusk og løgne, skriver Ekstra Bladets Lars Werge
10:30 - 03. jul. 2008 | Lars Werge

Ekstra Bladets Lars Werge. (Foto: Mads Winther)
Ekstra Bladet har i dag to interview til at belyse den seneste
udvikling i Michael Rasmussen-sagen.
Det ene er med hovedpersonen selv.
Det andet er med det seneste års mest uglesete cykelrytter, tyske Jörg Jaksche.
Man kan mene, at de hver især har et troværdighedsproblem. De har begge
indrømmet, at de har løjet - og Jaksche desuden, at han har brugt doping i
årevis, blandt andet på det danske cykelhold Team CSC.
Men i modsætning til så mange andre af sportsverdenens kilder er
de to mænd i øjeblikket forenet af det faktum, at de ikke bare har fortalt
deres historie til medierne og til cykleunionen.
De har også henholdsvis rettens ord for (Rasmussen) og en lang, edsvoren
erklæring til det tyske forbundspoliti (Jaksche) om, at de har snydt.
I disse sager er de kommet med detaljer og udsagn, der vil virke fældende for
dem selv, hvis de er forkerte. Det er som bekendt strafbart at afgive falsk
vidneudsagn.
De tos sager er kendt af Den Internationale Cykle-Union, UCI.
Forløbenes involvering af politi og retsmyndigheder er også kendt, og i hvert
fald i Jaksches tilfælde er sagens akter oven i købet sendt til Aigle i
Schweiz, hvor UCI har hjemme.
Alligevel er hverken Bjarne Riis, Erik Breukink eller andre af bagmændene på
de to hold blevet kaldt til Schweiz som led i en intern undersøgelse.
På intet tidspunkt har UCI åbnet en disciplinærsag mod for eksempel Bjarne
Riis, der dog over de seneste år har haft en større række stjerner på doping
på sit hold.
Med andre ord kan det uden problemer konkluderes, at UCI ikke ønsker at
gå efter de kriminelle bagmænd, men blot ønsker at stemple, straffe og
udelukke det svageste led.
Den slags kaldes dobbeltmoral. På samme måde kan man i løbet af de kommende 48
timer afgøre, om den selvretfærdige franske Tour-organisation ASO lider af
samme skavank.
For efter den hollandske domstols kendelse er Rabobank medskyldig i Rasmussens
fusk og løgne for et år siden.
Og i henhold til ASO’s højt besungne moralske integritet og etik bør det vel
medføre, at Rabobank bliver sendt hjem fra Brest før løbets start?
De ti største VM-spillere 12:05, 22. mar
'Så gjorde du det igen' 12:01, 22. mar
Dødsbilist dømt for vanvidskørsel – igen 12:00, 22. mar
Danish Crown afskediger 600 11:59, 22. mar
Frederik helt uegnet som konge 11:56, 22. mar
Frederik den sidste 11:52, 22. mar
Helmig taler ud om druk 11:43, 22. mar
Danske piger fanget på seriemorders kamera 10:21, 22. mar
18-årig faldt død om midt i SuperBrugsen 10:41, 22. mar
Riskær-retsmøde afbrudt 11:03, 22. mar
Så har Lise Rønnes baby fået et navn 11:08, 22. mar
Brøndby-fans i aktion i aften 11:16, 22. mar
TV: Beckham i bad og seng med James 10:25, 22. mar
Helmig taler ud om druk 11:43, 22. mar
![]()
![]()