Indlæser...

Millar frygter CSC's fartfænomen

Team Garmin/Chipotles David Millar ser Team CSC Saxo Banks Fabian Cancellara som manden, der kan forhindre ham i at tage den gule trøje i Tour de France

15:31, 03. jul 2008 | Ritzau /Sport

Annonce

CSC's Fabian Cancellara i sin karakteristiske positur. (Foto: AP)
CSC's Fabian Cancellara i sin karakteristiske positur. (Foto: AP)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Team CSC Saxo Banks Fabian Cancellara er den største trussel mod Team Garmin/Chipotles jagt på den gule trøje under Tour de France, hvor sportsdirektør Johnny Weltz's hold vil køre tempospecialisten David Millar i gult i den første uge af løbet.

Første etape afsluttes på en mindre stigning, der kan bruges som afsæt, og fjerde etape er en enkeltstart - områder, hvor Millar er stærk, men også områder, hvor skotten frygter, at Cancellara vil overgå ham.

- Vi står i den situation, at Fabian Cancellara er på et helt andet niveau end os andre. Han kører nok det bedste, han nogensinde har gjort. Men jeg håber og tror ikke, at jeg er alt for langt efter ham. Og så må vi se, når der kommer lidt bjerge, hvor langt jeg kan gå, siger David Millar.

I 2000 kørte Millar sig i gult i Tour de France ved at vinde netop den første enkeltstart. Han har yderligere vundet to Tour-etaper i sin karriere, hvoraf han dog har afskrevet sig den ene, fordi den faldt i en periode, hvor han har erkendt at have dopet sig.

Annonce