Indlæser...

CSC offentliggør dopingprøver

Næsten 900 dopingprøver på CSC-rytterne er på nær tre tilfælde, som læge Rasmus Damsgaard dog mener kan forklares, negative eller inden for de tilladte grænser

12:08, 04. jul 2008 | Ritzau /Sport

Annonce

Bjarne Riis og Team CSC Saxo Bank lægger dopingprøverne på bordet. (Foto: Claus Bonnerup)
Bjarne Riis og Team CSC Saxo Bank lægger dopingprøverne på bordet. (Foto: Claus Bonnerup)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Team CSC Saxo Bank har offentliggjort resultaterne af de dopingprøver, som læge Rasmus Damsgaard har foretaget på holdets ryttere. I en pressemeddelelse konstaterer Damsgaard, at alle 441 urintest, der skal afsløre eventuelt brug af steroider eller epo, har været negative, og at alle 450 blodprøver har ligget inden for de gældende regler.

Dog viser resultaterne, at tre af blodprøverne overskrider det tilladte hæmoglobinniveau i blodet eller grænsen for mængden af reticulocytter, der er umodne røde blodlegemer, som er et parameter, der er meget følsomt over for blodmanipulation.

Damsgaard forklarer de tre grænseoverskridende tal på følgende måde: En rytter med for højt hæmoglobinniveau forklares med, at testen er foretaget uden for sæsonen. En anden rytter har en tilladelse fra den internationale cykelunion (UCI) til at overskride grænsen, fordi han har en dokumenteret naturlig høj hæmoglobinkoncentration.

Det tredje tilfælde gælder en rytter, der overskrider grænsen for mængden af reticulocytter, samtidig med at han har et kritisk lavt hæmoglobinniveau. Dette forklares af både Damsgaard og UCI som et udtryk for medicinske omstændigheder.

Annonce