Kommentar: De selvfede franskmænd

Michael Rasmussen er ikke velkommen i Tour de France. Han skal holde sig væk, og selv om han agter at køre på cykel, når hans karantæne er overstået – det være sig om et halvt eller et helt år – så vil han ikke få chancen i Frankrig.

Det var så nogenlunde konklusionerne på det interview, dagbladene B.T. og Berlingske Tidende i går bragte med ASO-chef Patrice Clerc.

Idet ASO er den sammenslutning, der arrangerer og tjener tykt på Tour de France, har monsieur Clercs udsagn naturligvis en vis betydning for kommende beslutninger.

Clerc-historien blev citeret vidt og bredt i går i det danske mediebillede.

Problemet er bare, at Patrice Clerc ikke siger noget, der direkte er et rødt kort til Rasmussen. To steder i de to avisers identiske artikler udtaler han sig.

Det ene sted siger Clerc:

– Michael Rasmussen kan beslutte, hvad han vil, men jeg er ikke så sikker på, at han vil være velkommen.

Det andet sted hedder det, som svar på spørgsmålet, om Touren ikke vil invitere danskeren:

– I øjeblikket er problemet jo ikke så stort, men hvis det bliver aktuelt, så skal vi nok tage ansvar. Mere kan jeg ikke sige om det endnu.

Gennem et par sæsoner har ASO’s selvforståelse nået nye tinder. Der bliver spillet med musklerne både i forhold til cykelhold, cykelryttere og i forhold til sportens faglige organisationer – mest fremtrædende naturligvis kampen mod cykelunionen UCI.

I den samme periode har sporten forsøgt at rette troværdigheden op.

Men hvor UCI trods alt forsøger at foretage et rent snit, der rammer alle ryttere lige hårdt, så ser ASO foreløbig ud til at ville udvælge sig enkelte hekse, man kan jagte rundt på torvet, til de smides på bålet.

En sådan er Michael Rasmussen blevet. Og uanset at han har lavet fejl, så klæder det ikke ASO at rette skytset mod rytterne uden at erkende, at både de selv og rytternes hold har en del af skylden for problemerne.

I øvrigt mener jeg, at Rabobank skal smides ud af løbet.