Indlæser...

Fränk Schleck snydt på Hautacam

Team CSC Saxo Bank satte favoritfeltet skak på vej hen mod Hautacam, men så trådte Saunier Duval til og vandt etapen. Fränk Schleck tæt på den gule trøje

17:26, 14. jul 2008 (Opdateret tid: 17:35, 14. jul 2008) | Hans-Henrik Hare

Leonardo Piepoli vandt foran holdkammeraten Juan José Cobo på Hautacam. (Foto: AP)
Leonardo Piepoli vandt foran holdkammeraten Juan José Cobo på Hautacam. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Det endte med en smule bitter smag i munden for Team CSC Saxo Bank og i særdeleshed Fränk Schleck mandag eftermiddag på stigningen op til Hautacam i Pyrenæerne.

Efter en fremragende arbejdsindsats fra holdkammeraterne dagen igennem, blev Fränk Schleck fyret af 12 kilometer fra målstregen i Hautacam.

Men den luxembourgske mester kom dog ikke alene afsted. Han måtte følges med de to Saunier Duval-ryttere Leonardo Piepoli og Juan José Cobo, der viste sig at være for stor en mundfuld for Schleck.

Schleck ét sekund fra gult
Med få kilometer til mål måtte han slippe duoen, der kørte parløb mod målstregen, hvor Piepoli fik lov at køre først over stregen.

Schleck blev nummer tre, mens den gule førertrøje, Kim Kirchen, blev sat endnu længere tilbage. Men australske Cadel Evans, der sad i favoritgruppen med folk som Carlos Sastre og Denis Menchov, holdt sig tilpas tæt på Schleck, så han i mål lige præcis kunne snuppe den trøjen - et sekund foran Schleck.

Det var dog Team CSC Saxo Bank, der dagen igennem havde skabt cykelløbet, der var forrygende underholdning.

Voigt sendte Valverde ned
Fabian Cancellara kom afsted tidligt på dagen i en mindre gruppe, der sad samlet til et stykke op af det første bjerg Tourmalet.

Herfra måtte han kapitulere overfor det tempo, som franske Remy di Gregorio satte. Franskmanden slap afsted og kom først over bjerget. Cancellara trillede over og ventede klogt på sine holdkammerater, der bagude havde sat et højt tempo i favoritfeltet.

Jens Voigt tordnede afsted og satte blandt andre Alejandro Valverde mat.

På nedkørslen satte Cancellara sig tilbage og trak favoritfeltet, så Valverde tabte næsten tre minutter - inden opstigningen til Hautacam.

Annonce