Kommentar: Alt er relativt

13

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

Det er en direkte følge af, at Tour de France i særdeleshed, og cykelsporten i almindelighed, er blevet renere, at Team CSC Saxo Bank har været så overlegne i år.

I koncentreret form var det konklusionen fra Bjarne Riis og Kim Andersen, da de forleden af flere medier blev spurgt om baggrunden for det danskbaserede holds suverænitet.

Netop suveræniteten er selvfølgelig et elastisk begreb. Hvis Carlos Sastre og Fränk Schleck i dag bliver kørt over af tempoeksperterne Cadel Evans og Denis Menchov, vil Team CSC Saxo Bank ikke se specielt suveræn ud.

Og ud over at holdet har domineret de seneste bjergetaper og vundet turen til Alpe d'Huez, og ud over at holdet for sjette dag i træk sidder på den gule trøje, så kan det vel også godt indvendes, at et hold som Columbia har været mindst lige så indflydelsesrige på årets Tour de France?

Men under alle omstændigheder har Riis hele vejen ment, at hans hold var løbets stærkeste. At det skulle være blevet markant stærkere i år, end det har været i de foregående sæsoner, er dog svært at se.

Allerede i 2001 og 2002 vandt Laurent Jalabert den prikkede bjergtrøje, og i 2001 vandt han desuden et par meget synlige etapesejre.

2003 blev Tyler Hamiltons år, da amerikaneren blev nummer fire sammenlagt og vandt en flot sejr på vejen ud af bjergene -på trods af et brækket kraveben. Samme år vandt Team CSC løbets holdkonkurrence.

I 2004 og 2005 kørte Ivan Basso næsten lige op med Lance Armstrong i Tour de France, og Team CSC matchede også stort set det amerikanske superhold.

At Ivan Basso i 2006 blev ekskluderet på startstregen til det, der helt givet var blevet hans store triumf, var naturligvis en streg i regningen. Men både Jens Voigt og Fränk Schleck fik da, med to flotte etapesejre, markeret Riis' farver på fornem vis.

Sidste år indledte holdet løbet med at sætte sig på den gule trøje i form af Fabian Cancellara, der tog to store etapegevinster i begyndelsen af løbet, og samlet blev Carlos Sastre nummer fire.

Med andre ord: Team CSC har været en magtfaktor i Tour de France syv sæsoner i træk. Og er det nu på ottende år.

I virkeligheden kan man spørge Bjarne Riis, hvorfor hans hold ikke er stærkere?

Riis har gentagne gange gennem årene slået fast, at hans hold er rent. Forleden sagde han så mere eller mindre direkte, at det samme ikke har været tilfældet for de konkurrerende hold.

Men nu, forstår vi, er Tour de France nærmest uden doping. Lidt polemisk kan man således konkludere, at Team CSC Saxo Bank har tabt niveau i forhold til konkurrenterne, fordi de ikke er mere overlegne.

Sådan kan man selvfølgelig ikke sammenfatte cykelsportens udvikling.

Hvad man til gengæld godt kan tillade sig at konkludere er, at det lykkedes Riis og Andersen at sælge budskabet om en kolossal fremgang og udvikling for Team CSC Saxo Bank til en dansk presse, der tilsyneladende ikke havde helt styr på historien.

Man kan også kalde det cykelsportens historiske relativitet.