Indlæser...

ASO-direktør tilfreds med renere Tour

Selv om fire ryttere er testet positiv for brugen af doping under dette års Tour de France, er ASO-direktør Christian Prudhomme tilfreds

08:50, 28. jul 2008 | Ritzau /Sport

Ricardo Riccó vandt to etaper i Tour de France, inden han blev smidt ud for dopingmisbrug. (Foto: AP)
Ricardo Riccó vandt to etaper i Tour de France, inden han blev smidt ud for dopingmisbrug. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Tour de France er blevet renere. Det mener ASO-direktør Christian Prudhomme og præsidenten for det franske antidopingagentur, Pierre Bordry.

Selv om fire cykelryttere er taget for brugen af doping under dette års Tour, er der tilfredshed at spore hos de to franskmænd.

- Når vi kun fanger tre eller fire snydere ud af 180, så er vi nødt til at være tilfredse. Vi kan ikke slippe af med den slags mennesker fuldstændigt. Men vi ville skamme os, hvis vi ikke fandt nogen bedragere overhovedet, siger ASO-direktør Christian Prudhomme.

Især den dobbelte etapevinder Riccardo Riccos brug af epo en våd klud i ansigtet på arrangørerne.

En effekt
Hele Ricco's hold Saunier Duval måtte trække sig fra Tour de France. Og på sidste etape blev festdagen delvist ødelagt af Dimitri Fofonov, som også havde haft fingrene nede i den ulovlige kagedåse med præstationsfremmende midler.

Præsidenten for det franske antidopingagentur, Pierre Bordry, har analyseret blodprøverne fra de 180 ryttere og er alligevel tilfreds med resultaterne.

- Jeg er glad for, at antidopingindsatsen har givet så store fremskridt. De fleste blodprøver så normale ud. Det ser ud til, at den øgede indsats har haft en effekt, konkluderer Bordry.

Annonce