Indlæser...

Kohl vil tale ud

Den dopingfældede Bernhard Kohl vil snarest forklare sig på en pressekonference i Wien

13:21, 15. okt 2008 | Brian Askvig

Bernard Kohl benægter, at han har taget doping, og ventes snart at forklare sig til pressen. (Foto: AP)
Bernard Kohl benægter, at han har taget doping, og ventes snart at forklare sig til pressen. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Bortset fra hårdnakket benægtelse af, at han skulle have været dopet med epo-produktet CERA under årets Tour de France, har østrigeren Bernhard Kohl ikke mælet mange ord, siden det forleden blev afsløret, at to af hans dopingprøver fra Touren var positive.

Men nu annoncerer Kohl ifølge Radsport-news.com, at han 'meget snart' vil træde frem for verdenspressen og forklare sig.

- Jeg har stadig brug for tid til at samle mig og blive i stand til at tænke klart, siger Kohl.

- Jeg vil snart - og endnu før åbningen af B-prøven - invitere til pressekonference i Wien.

Mødet spås af Radsport-news.com at finde sted på Hotel SAS-Radisson, hvor Kohl for en måned siden annoncerede sit skifte fra det opløste Gerolsteiner-hold til det belgiske Silence-Lotto, der har den evige Tour-favorit Cadel Evans i stalden. Silence-Lotto skrev kontrakt for tre år med Kohl, men har meddelt, at kontrakten efter dopingskandalen vil blive annulleret.

Annonce