Indlæser...

Rebellin presset ud af klassiker

Dopingskandalerne på Gerolsteiner rammer også de rene ryttere på holdet

15:16, 15. okt 2008 | Brian Askvig

David Rebellin får ikke lov at køre Lombardiet Rundt. (Foto: AP)
David Rebellin får ikke lov at køre Lombardiet Rundt. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Den italienske klassiker-specialist Davide Rebellin må opgive at stille til start i søndagens Lombardiet Rundt på grund af dopingskandalerne på hans Gerolsteiner-hold.

Idet holdet er medlem af sammenslutningen MPCC - 'Bevægelsen for troværdig cykling' - har Gerolsteiner trukket hele holdet fra løb, hvilket er påkrævet i holdsammenslutningens vedtægter.

- Jeg er meget ked af det, for Lombardiet Rundt betyder meget for mig, siger Rebellin ifølge Cyclingnews til den italienske avis La Gazzetta dello Sport.

- Det er et løb, jeg synes godt om, og som jeg aldrig har været i stand til at vinde. Jeg kan ikke gøre noget ved det (at han ikke må køre, red.). Jeg er uenig, men jeg er nødt til at respektere det, siger Rebellin, der mistænker holdet for at have truffet beslutningen i 'kampen hede'.

Rebellins bedste placering i Lombardiet Rundt var en andenplads i 2002. Hans ry som klassiker-rytter blev ikke mindst skabt med hans imponerende triple-sejr i forårklassikerne Amstel Gold Race, La Flèche Wallonne og Liège-Bastogne-Liège i 2004.

Annonce