Indlæser...

Armstrong trillede ind med feltet

Det var uden at stikke næsen frem, at Lance Armstrong mandag trillede igennem første etape af Tour Down Under. Han kom i mål som nummer 120

10:20, 20. jan 2009 | Ritzau /Sport

Lance Armstrongs plads som nr. 120 på første etape af Tour Down Under sender ikke just chokbølger rundt i cykelverdenen. (Foto: AP)
Lance Armstrongs plads som nr. 120 på første etape af Tour Down Under sender ikke just chokbølger rundt i cykelverdenen. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Lance Armstrong er ikke blevet sprinter af at have holdt tre et halvt års pause fra cykelsporten. Det kunne man konstatere på første etape af årets Tour Down Under, der markerer den syvfoldige Tour de France-vinders comeback til international cykelsport.

På etapen, der sluttede i en massespurt, rullede Lance Armstrong ind med den tunge del af feltet på en plads som nummer 120.

- De havde sagt, at dette var en let etape, men den var slet ikke så let, som jeg var blevet lovet, lød det fra amerikaneren.

Etapen blev vundet af sidste års samlede vinder af løbet, André Greipel fra Team Columbia. I spurten slog han tre af hjemmepublikummets favoritter. Nummer to blev således Baden Cooke, der henviste Saxo Bank-rytteren Stuart O'Grady og Robbie McEwen til de følgende pladser.

Annonce