Indlæser...

Armstrong: Det gør helvedes ondt

Lance Armstrong er tilbage i USA efter sit dramatiske styrt mandag og Tour-kongen indrømmer, at det ikke er smertefrit at brække kravebenet

20:18, 24. mar 2009 | Hans-Henrik Hare

For første gang i karrieren har Lance Armstrong brækket kravebenet, hvad der ellers er en 'amindelig' skade i det professionelle cykelfelt. (Foto: AP)
For første gang i karrieren har Lance Armstrong brækket kravebenet, hvad der ellers er en 'amindelig' skade i det professionelle cykelfelt. (Foto: AP)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

- Jeg er i live! Brækket kraveben. Gør helvedes ondt lige nu. Operation i løbet af et par dage. Tak for alle de mange hilsner.

Sådan skrev Lance Armstrong på sin Twitter-profil omkring klokken 22 dansk tid mandag aften.

Da befandt han sig sammen med sin gode ven og chef, Johan Bruyneel, i dennes hjem, hvor de hyggede sig med lidt vin ovenpå en omtumlende og begivenhedsrig dag på de spanske landeveje.

Armstrong var styrtet sammen med 10-15 andre og havde uheldigvis brækket et kraveben, der sætter forberedelserne til Giro d'Italia og Tour de France tilbage, i etapeløbet Vuelta a Castilla y Leon.

Armstrong tog herefter en flyver via New York til hjemstavnen i Texas.

- Sidder i lufthavnen nu - klar til at flyve hjem. Iøvrigt: Det er sgu svært at skrive med venstre hånd..., skrev den tilbagevendte stjerne.

Annonce