SMS Tip

Vejret i dag:

Contador iskold over for Armstrong

Alberto Contador sagde på en pressekonference mandag i Madrid, at forholdet mellem ham og holdkammeraten Lance Armstrong var og er på nulpunktet

19:58 - 27. jul. 2009 | Ritzau /Sport

Hyldesten var stor, da Alberto Contador mandag kom hjem til Madrid efter Tour-sejren i Frankrig. (Foto: AP)

Det var tydeligt for enhver, at forholdet mellem de to Astana-ryttere Alberto Contador og Lance Armstrong ikke var det bedste under årets Tour de France.

Mandag aften satte Contador på en pressekonference i Madrid selv ord på sine følelser over for amerikaneren.

- Mit forhold til Lance er ikkeeksisterende. Selv om han er en stor mester, har jeg aldrig beundret ham og vil aldrig gøre det, sagde dette års vinder, som først slappede helt af, når han var oppe på hotelværelset og væk fra sin klassementsrival.

- Det var en delikat og spændt situation. Når de to mest betydningsfulde ryttere på holdet ikke kommer godt ud af det med hinanden, sætter det resten af holdet i en ubekvem situation.

- Men vi vidste også, at hvis vi bare holdt hovederne kolde, ville det ikke blive noget problem, sagde Contador, som desuden kaldte det en kæmpe blunder, da Tour de France-arrangørerne i første omgang afspillede den danske nationalmelodi ved præmieoverrækkelsen i stedet for den spanske.

Annonce

Annonce

Annonce

  • Seneste i Sport

Annonce

Img