SMS Tip

Vejret i dag:

Armstrong og Bruyneel håner Contador

Tour-vinder Alberto Contador får drøje hug fra sit sportslige bagland efter sine udbrud mod Armstrong mandag

11:31 - 28. jul. 2009 | Opd. 13:13 | Hans-Henrik Hare

Lance Armstrongs forhold til Alberto Contador er særdeles køligt efter afslutningen på Tour de France. (Foto: AP)

Mandag beklagede Alberto Contador sig over stemningen på Astana-holdet under det netop overståede Tour de France.

På en pressekonference talte han blandt andet om, at han og Lance Armstrong aldrig talte sammen under løbet.

Det fik den syvdobbelte Tour-vinder til at reagere på sin Twitter-profil.

- Hey pistolero. Der er ikke noget 'I (jeg, red.)' i 'team'. Hvad var det, jeg sagde til dig i marts? Der er masser at lære, skriver Armstrong og fortsætter.

- Ser kommentarer fra AC (Contador, red.). Hvis jeg var ham, ville jeg stoppe dette vås og begynde at takke holdet i stedet for. Uden dem havde han ikke vundet, skriver legenden, der selv blev treer.

Også sportsdirektør Johan Bruyneel langer ud efter sin Tour-mester.

- Nogle gange er det bedre at tie og blive anset som et fjols end at tale og dermed fjerne al tvivl, skriver belgieren.

Annonce

  • Mest læste på ekstrabladet.dk lige nu

Annonce

Annonce

  • Seneste i Sport

Annonce

Img