Indlæser...

Værsgo - her er mine blodværdier

Bradley Wiggins var en af de store overraskelser i Tour de France, og han vil nu bevise, han ikke har dopet sig

11:46, 29. jul 2009 | Peter Elsnab

Bradley Wiggins kunne meget mere end bare køre hurtigt på tidskørslerne. (Foto: Getty Images)
Bradley Wiggins kunne meget mere end bare køre hurtigt på tidskørslerne. (Foto: Getty Images)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

På tidskørslerne var han som ventet hurtig, men også på bjergetaperne var englænderen Bradley Wiggins hele tiden med fremme under dette års Tour de France - selvom han først for nylig er skiftet mere permanent fra banecykling til landevejscykling.

Han og sluttede som en samlet nummer fire, blot 37 sekunder fra en podieplacering. Det har undret mange og ført til spekulationer om dopingmisbrug, og det er den 29-årige blevet så træt af, at han nu vil lægge alle sine test frem, så folk selv kan se hans blodværdier.

- Jeg kom fra ingenting til Touren, og alle ved, hvordan det har været med bloddoping, siger han til den engelske avis London Evening Standard.

Vil vinde Touren
- Men jeg vil af med mistanken og tvivlen om, at jeg gjorde det med naturlige midler. Jeg har intet at skjule, og jeg ønsker denne gennemsigtighed.

- Jeg havde en test lørdag, og resultatet af den skulle komme snart, og så skulle det hele være klar til at blive lagt på nettet i løbet af nogle dage, siger Wiggins, der vil lægge alle sine test af blodværdier fra de seneste år frem.

Han overvejer også at fremlægge alle de test, som det britiske cykelsportsforbund har fra de seneste ti år.

Han forsikrer samtidig, at han i hvert fald de næste to år vil koncentrere sig om landevejscykling med Tour de France som det store mål, før han i 2012 vil forsøge at vinde både tour de France og olympisk guld.

Annonce