Indlæser...

Mørkøv og Rasmussen på andenpladsen

Par nummer 7 rykkede en plads frem i det københavnske seksdagesløb

10:57, 07. feb 2010 | Søren Lauridsen

Alex Rasmussen og Michael Mørkøv holder trit med de førende i det københavnske seksdagesløb. (foto: Mogens Flindt)
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv holder trit med de førende i det københavnske seksdagesløb. (foto: Mogens Flindt)

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Michael Mørkøv og Alex Rasmussen er før dagens afdeling af det københavnske seksdagesløb på andenpladsen.

Lørdag følte rytterne hinanden på tænderne, men med 20 minutter igen kom der gang i feltet. Først hentede det førende par Risi/marvuli en omgang, men få minutter senere svarede først det danske par og derefter Bartko/Keisse igen ved også at tage en omgang på feltet.

I den afgørende spurt kunne ingen hamle op med Team Saxo Banks Alex Rasmussen, som i overbevisende stil vandt aftenens lange jagt og understregede, at parret er stærkere end nogensinde.

- Det var en rigtig god aften for os, hvor vi fik de andre par frem og arbejde i stedet for bare at kunne sidde på hjul. Vi fik fortjent kæmpet os op på andenpladsen blot ni point efter Risi og Marvulli, som vi på en god dag kan hente, når vi vil. Imorgen kører vi lidt mere forsigtigt og skal forsøge at holde os schweizerne, fortalte en tilfreds Michael Mørkøv.

Dagens afdeling af seksdagesløbet køres i eftermiddag.

Annonce