Indlæser...

Par nummer syv vinder cykeldrama

7'er power: Bragende afslutning, da Rasmussen og Mørkøv genvandt det københavnske seksdagesløb

00:53, 10. feb 2010 | Jimmi Willemoes Jensen

Alex Rasmussen og Michael Mørkøv jubler over seksdages-triumfen. (Foto: Lars Rønbøg/ Sportsagency)
Alex Rasmussen og Michael Mørkøv jubler over seksdages-triumfen. (Foto: Lars Rønbøg/ Sportsagency)

Annonce

? Vi var lidt for langt bagud, så vi skulle vinde nogle spurter, siger Alex Rasmussen. (Foto: Lars Rønbøg/ Sportsagency)
? Vi var lidt for langt bagud, så vi skulle vinde nogle spurter, siger Alex Rasmussen. (Foto: Lars Rønbøg/ Sportsagency)
Slutstillingen

1. Alex Rasmussen / Michael Mørkøv, 273 point

2. Robert Bartko /Iljo Keisse, 269

3. Bruno Risi / Franco Marvulli, 253

4. Danny Stam / Peter Schep, 122

6 omgange efter

5. Daniel Kreutzfeldt / Léon van Bon, 234

12 omgange efter

6. Jens-Erik Madsen / Marc Hester, 149

14 omgange efter

7. Daniel Holloway / Colby Pearce, 129

16 omgange efter

8. Andreas Müller / Jesper Mørkøv, 83

17 omgange efter

9. Alexander Aeschbach / Michael Færk, 112

20 omgange efter

10. Sebastian Donadio / Tristan Marquet, 142

24 omgange efter

12. Alexei Shmidt / Jiri Hochmann, 43

31 omgange efter

11. Aloïs Konkovsky / Petr Lazar, 55

36 omgange efter

13. Michael Smith Larsen / Michael Berling, 91

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

BALLERUP SUPER ARENA (ekstrabladet.dk): – Jeg er godt nok flad. Jeg kan slet ikke stå på benene – de dirrer bare under mig.

Aldrig før har Alex Rasmussen set så kvæstet ud, som sekunderne efter, at han foran øresønderrivende tilråb og klapsalver havde presset sin cykel foran belgiske Iljo Keisses og dermed vundet det københavnske seksdagesløb.

Sammen med Michael Mørkøv havde han valgt at fedtspille og først slå til i den afsluttende jagt over 70 minutter, men det var ved at gå galt.

For de danske verdensmestre tog den lidt for meget med ro i aftenens første pointspurter, så de måtte gå ind til finalen med en stor manko på pointkontoen.

– Vi var lidt for langt bagud, så vi skulle vinde nogle spurter. Og det var hårdt. Efter fem max-spurter, så har man ikke mere, siger Alex Rasmussen, der havde bedyret, at kom det til en sprint-afslutning, så ville han vinde.

– Det holdt heldigvis stik. Men jeg følte mig på intet tidspunkt sikker, for Keisse kørte meget stærkere, end han plejer, siger den segnefærdige nu dobbelte vinder i Ballerup Super Arena.

Også Michael Mørkøv satte sig igennem i finalen, men han fik også bange anelser.

– Da Keisse vinder den tredje spurt, blev jeg nervøs – det var jo Alex, han slog, siger han og får straks en stor krammer af sin arbejdsgiver Bjarne Riis, der var glad på sine rytteres vegne - på sin egen beherskede måde.

– Det er jeg da. Og jeg vil ikke sige, at jeg var blevet skuffet, hvis de ikke vandt, men det var det, jeg håbede på, siger Bjarne Riis.

Annonce