Indlæser...

Cancellara vandt Tour of Oman

Team Saxo Banks schweiziske tempomaskine, Fabian Cancellara, sikrede sig den samlede sejr i den første udgave af etapeløbet Tour of Oman

15:16, 19. feb 2010 | Brian Askvig

Annonce

Cancellara er ved at køre sig i form til klassikerne. (Foto: AP)
Cancellara er ved at køre sig i form til klassikerne. (Foto: AP)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

I kraft af sin umådelige styrke i kampen mod uret sikrede Team Saxo Bank-rytteren Fabian Cancellara sig fredag den samlede sejr i den første udgave af etapeløbet Tour of Oman ved at blive nummer to på den afsluttende enkeltstart.

Cancellara var i januar ramt af sygdom, men han er nu så meget ovenpå, at teamejer Bjarne Riis med rette kan begynde at drømme søde drømme om brostensklassikerne i Belgien og Frankrig i begyndelsen af april.

Schweizeren blev på sidste etape af Tour of Oman ganske vist besejret af den norske komet Edvald Boasson Hagen fra Team Sky, men selv om Cancellara kørte de 18,6 km 17 sekunder langsommere end nordmanden, var det nok til at sikre den samlede sejr.

- Jeg har ikke lidt så meget (som i dag, red.) på en enkeltstart i meget lang tid. Selv, da jeg vandt VM sidste år, gjorde det ikke lige så ondt, sagde Cancellara bagefter.

- Det er stort at vinde den samlede sejr, men mest af alt har det været en fascinerende rejse. Befolkningen i Oman er speciel. Folk her ved, hvordan man nyder livet, sagde Cancellara ifølge cyclingnews.com om det seks etaper lange løb.

Annonce