Indlæser...

Riis: Ingen sponsor-panik

- Vi har et godt produkt og der er mange firmaer der viser interesse, siger Bjarne Riis om den sponsor-jagt Team Saxo Bank er ude i

09:19, 22. mar 2010 | Peter Bagge

Annonce

Bjarne Riis har ingen sponsor-panik (Foto: Jens Dresling)
Bjarne Riis har ingen sponsor-panik (Foto: Jens Dresling)
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce
SANREMO (Ekstra Bladet): Smilet er stadig selvsikkert, og i øjnene spores ikke tegn på panik, men Bjarne Riis kæmper i disse uger en kamp, der nok kunne fremkalde desperation hos de fleste virksomhedsejere.

Han jagter en ny hovedsponsor til sit cykelhold, og lykkes det ikke, vil hans livsværk smuldre. Allerede nu forlyder det, at hans måske største aktiv, brødrene Schleck, er på vej til et nyt, luxembourgsk hold. En historie, der tages særdeles alvorligt i og omkring det professionelle felt, men som Riis afviser som varm luft.

– Medierne pisker en stemning op, men jeg har grund til at være optimist. Vi har et godt produkt, og der er mange firmaer, der viser stor interesse, siger Bjarne Riis.

– Kan man forestille sig, at du fortsætter med et hold på et lavere niveau næste år?

– Vi går efter fortsat at køre på højt niveau, og jeg synes, jeg har grund til at tro på, at det bliver sådan, siger Bjarne Riis.

– Jeg har ikke opstillet en deadline, men der kommer selvfølgelig en naturlig deadline på et tidspunkt. Hvornår er svært at sige, siger Bjarne Riis, der afsøger sponsormarkedet i både USA, Asien, Europa og Danmark.

Annonce