Indlæser...

Armstrong: Landis forsøgte afpresning

Den syvdobbelte Tour de France-vinder siger nu, at Floyd Landis har sendt truende e-mails og sms'er til ham

20:48, 21. maj 2010 | Thor Carlskov

Lokummet brænder. Lance Armstrong og hans sportsdirektør Johan Bruynel er begge under stærk beskydning fra Floyd Landis, som beskylder dem begge for systematisk dopingsnyd. (Foto: AP)
Lokummet brænder. Lance Armstrong og hans sportsdirektør Johan Bruynel er begge under stærk beskydning fra Floyd Landis, som beskylder dem begge for systematisk dopingsnyd. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

Så gode venner var de i 2004, da de kørte sammen på US Postal og trænede sammen. (Foto: AP) Se stort billede | Del
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Den dopingdømte cykelstjerne Floyd Landis har de sidste par år sendt truende e-mails og sms'er til Lance Armstrong, hvis man skal tro den syvdobbelte Tour de France-vinder.

Via sit cykelholds hjemmeside, www.livestrong.com, fortæller Armstrong i en pressemeddelelse, at Landis i et forsøg på at kæmpe sig tilbage i sportens rampelys truede med at beskylde ham for dopingmisbrug, hvis ikke Armstrong hjalp ham.

Ifølge Armstrong forsøgte Landis så sent som i foråret at presse sig ind i det igangværende Tour of California med e-mails og sms'er, som han sendte til blandt andre løbets sponsor, bioteknologi-virksomheden Amgen, og til den 38-årige Tour-legende selv.

Læs også:
Landis: Ingen skrupler over doping

34-årige Landis har også angiveligt forsøgt at presse sig til en plads på Armstrongs nystartede cykelhold, Team RadioShack.

- Jeg vil sige direkte, at jeg vil beskylde dig og vores tidligere holdkammerater (hos US Postal, red.) for brug af bloddoping og præstationsfremmende midler for at du kunne vinde de tre gange Tour de France, vi kørte sammen, skal Landis have sagt direkte til Armstrong.

- Da han ikke fik, hvad han ville have, og ikke fik en plads på Team RadioShack, førte Landis sin trussel ud i livet og videregav sine falske beskyldninger til pressen, skriver Armstrong-lejren i pressemeddelelsen, som fra ende til anden er en miskreditering og latterliggørelse af Floyd Landis.

Der bliver i pressemeddelelsen ikke truet med en retssag, som man på forhånd kunne have formodet. Men Armstrong-lejren vedhæfter en række af de e-mails, som man hævder at Floyd Landis har sendt til Lance Armstrong og andre indflydelsesrige cykelfolk. De kan ses her.

Wall Street Journal offentliggjorde onsdag en række - for Armstrong stærkt belastende - dopingoplysninger, som avisen havde fået gennem e-mails fra Floyd Landis.

Læs Landis' beskyldninger mod Armstrong her

Annonce