Indlæser...

Eks-rytter: Skjulte cykelmotorer findes

Ifølge UCI og flere eksperter kører der måske professionelle cykelryttere rundt med skjulte snydemotorer. Eks-rytter siger det kan lade sig gøre

10:41, 02. jun 2010 | Henrik Flødstrup

Annonce

Det ser imponeerende ud når Cancellara træder igennem, men nogle mener det måske er snyd. (Foto: AP) Se stort billede | Del
  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Rygterne har kørt i professionelle cykelkredse et stykke tid, og på Youtube ligger en video som skulle bevise, at Team Saxo Banks stærke schweizer, Fabian Cancellara, skulle have en batteridreven motor i sin cykel.

Cancellara morede sig over anklagerne i starten, men nu har den internationale cykelunion nedsat en kommission der skal se på 'motordoping', og der skal være scannere ved professionelle løb, så man kan opdage eventuelle skjulte motorer.

Den belgiske sportsavis Het Laatste Nieuws har været i kontakt med en vestflamsk ex-professionel og nuværende ramme-bygger, Stijn Hoornaert, der slet ikke er i tvivl:

- Det kan sagtens lade sig gøre. Og faktisk er det allerede til salg nu men kun til mountainbikes. Den bruges primært til at understøtte motionisternes kørsel på stigninger, men den kan meget nemt monteres i en racercykel. Motoren sidder i rammen og understøtter med et lille tandhjul fremdriften i kranken. Den er ikke specielt svær at montere. Den eneste ulempe er vægten som er ca. 1,9 kilo. Men tænk på at en professionel carboncykel kun vejer 6,8 kilo. Det kan sagtens betale sig at bruge motoren til trods for vægten, siger Stijn Hoornaert.

Motoren skulle være så lydsvag at cyklens kæde sagtens kan overdøve den.

UCIs officielle talsmand Enrico Carpani indrømmer, at UCI er ved at undersøge sagen:

- Der går ganske rigtigt rygter om motoren i feltet, men der er pt. ikke nogen beviser på, at den skulle have været i brug. Men nu har vi nedsat en undersøgelseskommission, og de vil holde øje med sagen.

Annonce