Indlæser...

Betinget fængsel til Riccò

Riccardo Riccò, der skandaliserede Touren 2008, idømt betinget fængsel og bøde for doping under løbet

18:35, 30. jun 2010 | Brian Askvig

Riccò vinder 9. etape i Tour de France 2008 mellem Toulouse og Bagneres-de-Bigorre i det sydlige Frankrig. (Foto: AP)
Riccò vinder 9. etape i Tour de France 2008 mellem Toulouse og Bagneres-de-Bigorre i det sydlige Frankrig. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

En fransk domstol langede tirsdag en betinget fængselsdom og en bøde ud til den italienske cykelrytter Riccardo Riccò som straf for hans brug af doping under Tour de France 2008.

Riccò vandt på spektakulær vis to etaper, før det blev afsløret, at han var dopet med epo-produktet CERA, som kun få anede, at der fandtes en test for. Italieneren blev smidt ud af løbet, og det samme blev hans Saunier Duval-hold. Han blev siden idømt 20 måneders karantæne, men ikke kun sportens myndigheder krævede deres pris.

Riccò blev anholdt under Touren, og efterforskerne fandt ulovlig medicin i hans bagage. Dermed overtrådte han også straffeloven, og det blev takseret til to måneders betinget fængsel og en bøde på 3000 euro - cirka 22.500 kroner.

Den nu formentlig tidligere CERA-synder kører i dag for et mindre, italiensk hold, der bærer det tankevækkende navn Ceramica Flaminia-hold.

Annonce