Indlæser...

Riis: O'Grady lyver

Stuart O'Grady må cykle længere ud på landet med historien om, at han og Andy Schleck kun drak to øl

19:48, 08. sep 2010 | Thor Carlskov

Bjarne er skuffet. (Foto: AP)
Bjarne er skuffet. (Foto: AP) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Bjarne Riis afviser fuldstændig Stuart O'Gradys udlægning af 'ølskandalen' på Team Saxo Bank.

- Ved du hvad? Vi gik ud af hotellets dør klokken 22.00 og tog et par øl på en bar på det lokale torv. Vi drak to øl, det er det, har en rasende O'Grady forklaret for avisen The Australian.

Men den kan O'Grady cykle længere ud på landet med.

- Jeg kan godt forstå, at han er skuffet. Men han skal være skuffet over sig selv. Der er ikke så meget at sige til det. Hvis han har lyst til at lyve over for folk, så må han bare gøre det. Men jeg synes ikke, at han skal gøre det over for mig, siger Bjarne Riis til TV2.

- Kendsgerningen er, at vi ved, hvad der er foregået, og det ved de også selv. De er ikke i løbet, og det er der en god grund til. Det er klart, at hvis de får en enkelt øl, så bliver de ikke smidt hjem, men vi har nogle regler, og de skal overholdes. Og det har de ikke gjort, siger Bjarne Riis til tv-stationen.

Skandalen var en kendsgerning, da Bjarne Riis første smed Stuart O'Grady og svirebroderen Andy Schleck ud ad Vueltaen, og en kilde hos Team Saxo Bank derefter afslørede overfor nyhedsbureauet Newspaq, at de to ryttere havde drukket til klokken 5.30 om morgenen.

Annonce