Indlæser...

Alex Rasmussen på vej væk

Bane-verdensmester Alex Rasmussen kører næppe på Team Saxo Bank næste år, men fortsætter sandsynligvis karrieren på Brian Holms HTC-Columbia

18:47, 09. sep 2010 | Brian Askvig

Alex Rasmussen er på vej væk fra Bjarne Riis og hans cykelhold. (Foto: Claus Bonnerup)
Alex Rasmussen er på vej væk fra Bjarne Riis og hans cykelhold. (Foto: Claus Bonnerup) Se stort billede | Del

Annonce

  • Seneste i Sport
  • Annoncørsektion

    Spil & Vind

Annonce

Annonce

Allerede i 2008 duellerede Bjarne Riis og Brian Holm om at få hurtige Alex Rasmussen på kontrakt. Riis vandt, men nu lader det til, at det er Holms tur til at nyde godt af den tidligere danske mester på landevej og flerdobbelte verdensmester på bane.

Rasmussen siger til DR Sporten, at han er glad for at køre på Team Saxo Bank og gerne ville blive, men forhandlingerne med Riis om en kontraktforlængelse er strandet på spørgsmålet om lønnen.

- Jeg skal have, hvad jeg er værd. Og det lader det til, at jeg kan få hos Team HTC-Columbia, siger Rasmussen til DR Sporten.

Hans gode ven og partner på banen, Michael Mørkøv, forlængede for nylig sin kontrakt med Riis med to år, og da Rasmussen ikke samtidig forlængede sin, fik spekulationerne om et holdskifte frit løb.

Rasmussens store drøm er at komme til at køre forårets store klassikere, hvilke han blev vraget til i år. Muligheden for at køre Paris-Roubaix og Flandern Rundt er den 26-årige dansker blevet garanteret på det storholdet Team Geox, der også har tilbudt ham en kontrakt. Men at Brian Holm spiller en fremtrædende rolle på HTC-Columbia, tiltaler Rasmussen.

- Holdet har en dansk sportsdirektør, og det betyder meget. Og så er det et fedt hold. Der er rigtigt mange ting, der er spændende ved det hold. Og så er lønnen bedre. Det betyder også meget, siger Rasmussen til DR Sporten.

Rasmussen forventer, at hans fremtid er på plads, inden han senere på måneden rejser til Australien for at køre VM på landevej.

Annonce