Persondata politik

Kyllingen: Med penge kan man hyre Menchov

Michael Rasmussen er trukket i arbejdstøjet for at gøre sit cykelhold Christina Watches klar til Giroen 2012.

Seneste i Sport

Mest læste i sport

Nyhedsbrev Sport
Få det seneste døgns største og vigtigste sportsnyheder direkte i din indbox - hver eftermiddag.
 

Michael Rasmussen og hans danske cykelhold Christina Watches-Onfone har sat overliggeren overraskende højt ved at satse på deltagelse i Giro d'Italia allerede næste år.

Ud over forskellige formelle krav vil det kræve et cykelhold af rigtig gode ryttere - og gode ryttere er dyre.

- Har man penge nok, kan man godt hyre Denis Menchov, siger Michael Rasmussen og bekræfter, at en rytter i den størrelsesorden er en drøm for holdet:

- Det er da helt sikkert, noget vi gerne vil, men der er rift om de folk. Det betyder, at man skal op og have rigtig mange millioner, hvis man skal hente en rytter i den kaliber.

- En rytter på det niveau koster alene 10 millioner om året. Så man kan hurtigt få budgettet brugt, siger Michael Rasmussen.

De seneste dage er Giro-cirkusset suset tæt forbi Michael Rasmussens hjem i Norditalien, men danskeren har ikke benyttet chancen til at tale invitationer til næste års løb med Giro-ledelsen.

- Jeg ved, hvor stressede de folk er under Giro d’Italia. Det er fuldstændig umuligt at få en længere seriøs samtale. Det er noget, vi tage rfat på efter Giro d’Italia, siger Michael Rasmussen.

I øjeblikket kører Christina Watches-Onfone i den klasse, der hedder kontinentalhold, og for overhovedet at have chancen for deltagelse i Giroen, skal holdet rykke op i den næstbedste klasse, som er de professionelle kontinentalhold.

Det kræver først og fremmest økonomi og dernæst en godkendelse fra den internationale cykelunion.

Christina Watches-Onfone arbejder hårdt på at skaffe sponsorer, der vil være med til at løfte holdets økonomi til det nødvendige niveau.

Men den danske bjergklatrer har allerede skrevet en ønskeliste over ryttere, han vil hente til holdet.

- Jeg har en liste på papir med de ryttere, som jeg vældig godt kunne tænke mig at få fat i. Men der er rigtig meget, der skal falde på plads, siger Michael Rasmussen.

Han vil ikke afsløre, hvem der står øverst på hans ønskeliste:

- Nej, det vil jeg ikke sige.

Ansvarshavende chefredaktør: Poul Madsen Ledende digital redaktør: Anders Refnov EKSTRA-redaktør: Lisbeth Langwadt Nyhedsredaktør lige nu: Peder Nederland Kontakt Ekstra Bladet

Ekstra Bladet - Rådhuspladsen 37 - 1785 København V - Telefon: 33 11 13 13 - Fax: 33 14 10 00 - CVR nr. 26 93 36 76

Udgiver: JP/Politikens Hus A/S | Om Ekstra Bladet | Ophavsret | Persondata politik