Fuglsang: Jeg er i god form

0

KommentarerKommentér
artiklen her!

Del på
Messenger!

Send artikel

SOYONS (Ekstra Bladet): En gang imellem undslipper et støn den tynde krop, når den bliver vredet ud i positioner, der synes at høre hjemme i amerikansk wrestling.

De er to om at kværne Jakob Fuglsangs krop igennem. Maryse er osteopat og akupunktør. Thomas er teamlæge. Han er stor og stærk og lægger alle sine vel omkring 95 kilogram i, når han tvinger senerne og musklerne omkring Fuglsangs rygsøjle og hofte til at slippe grebet.

Knæk, siger det nogle gange, og så er det, at Fuglsang stønner. Det gør ondt på ham, men han lider for at undgå det værste, der kan ske: At han på søndag står i Paris med en følelse af, at han har svigtet. At han ikke, når det kom til stykket, kunne leve op til de tårnhøje forventninger, Schleck-brødrene og de fleste andre havde til ham i dette års Tour de France.

Et eller andet blokerer
– Det er svært at acceptere, at jeg ikke kan køre op til mit bedste. Især, fordi vi ikke ved, hvad der er galt. Vi kan ikke sætte fingeren på, hvad der giver mig smerter, siger Jakob Fuglsang.

Han har ondt i ryggen og i bækkenet. Et eller andet blokerer, når han sidder i sadlen og vil træde til. Der kommer ikke blod og dermed ilt nok ud i det venstre ben, og derfor kører han på nedsat kraft. Faktisk kraftigt nedsat kraft.

På stigningerne, hvor han netop skulle brillere i år som vigtigste hjælper for Andy Schleck, kan han ingenting. Eller i det mindste ikke nok. Det piner åbenlyst den ambitiøse rytter. Man kan se det på ham, men han forsøger at skubbe ærgrelsen, skuffelsen og frustrationerne fra sig.

– Jeg må forsøge at tænke positive tanker. Det hele bliver ikke bedre af, at jeg går rundt og er sur og muggen over, at jeg ikke kan køre så godt, som jeg gerne vil, siger Jakob Fuglsang.

– Jeg tror stadig på, at det her kan gå i orden fra den ene dag til den næste. Jeg føler, at det bare er som en kontakt, der skal trykkes på, og så vil jeg være tilbage, hvor jeg var i sidste uge.

Ekstra Bladet Sport på Facebook HER

Helt efter planen
Hans første uge i Touren gik helt efter planen. Han var i flere dage blot 12 sekunder fra den gule trøje, og han blev sparet for de tungeste arbejdsopgaver, så han kunne være klar til Pyrenæerne. Og så pludselig kom smerterne. Det var søndagen før første hviledag. Siden har han ikke været på toppen.

– Jeg håber stadig på, at jeg kan være klar til Galibier på torsdag. Og Alpe d'Huez, hvis Andy har brug for mig der. Det håb har jeg ikke opgivet, siger Jakob Fuglsang.

– Men kroppen skal have det meget bedre, før det lader sig gøre for mig at præstere noget som helst. Det er en kilde til stor frustration for mig. Det er irriterende at ligge her på briksen, når min form er så god, som den faktisk er.

På etapen til Plateau de Beille i lørdags bad han selv om at blive fritaget for bjergtjeneste for i stedet at knokle i vinden hen mod finalestigningen. Han vidste, at han ikke kunne fuldføre sin opgave på bjerget, så han påtog sig et slidsomt arbejde på det flade, som normalt er reserveret typer som Stuart O'Grady og Jens Voigt.

Næsten hellere styrte
– Jeg må føle, at jeg gør et stykke arbejde, der kan bruges til noget. Jeg søger tilfredsstillelse i at hente flasker til holdkammeraterne og sørge for, at Andy sidder rigtigt i vinden, siger Fuglsang.

– Det er en trøst. Jeg ser ikke min Tour som en fiasko, for jeg har kørt en flot første uge, og jeg kan ikke gøre for, at jeg er ramt af denne skade.

– Det er lige før, jeg hellere ville være styrtet. Det gør ondt i fem dage, men så er det overstået, og man kan komme videre.

– Det her er meget mere frustrerende, for vi ved ikke, hvad der er galt. Hvis det ikke bliver bedre, kan det godt være, at jeg står i Paris og føler, at jeg har svigtet.

– Men inderst inde ved jeg, at jeg har gjort alt for at være klar, og alle ved, at det her ikke er noget, der er sket med min gode vilje, siger Jakob Fuglsang.